Skip to Content

Open source kan hjælpe til gode digitale brugeroplevelser – Interview med Jacob Ågård Bennike, Skanderborg Kommune

16 august, 2019 af
Open source kan hjælpe til gode digitale brugeroplevelser – Interview med Jacob Ågård Bennike, Skanderborg Kommune
OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab, Rasmus Frey

Skanderborg Kommune har lagt en kurs med egen Github, flere OS2-produkter og deling af RPA-kode (Robotic Process Automation). Deres ambition er at lave de bedste brugeroplevelser til glæde for medarbejdere og borgere. Det er bruger de tit open source for at opnå.

 

I Skanderborg Kommune bruger de ofte open source software. Det har en stor fordel: Kvaliteten højnes. Det mener IT-forretningsarkitekt i Skanderborg Kommune, Jacob Ågård Bennike.

Jacob fortæller: ”Det er vores erfaringer, at når vi har indflydelse på, hvordan slutproduktet kommer til at se ud – direkte indflydelse – så har det en stor indflydelse på brugen af produktet i sidste ende. Fordi så får folk, hvad de gerne vil have. Og vi får også pillet unødigheder fra. Det fungerer ret godt.”

 

Open source er centralt software i Skanderborg Kommune

Selvom de fleste af open source løsninger, som Skanderborg Kommune bruger, er OS2-produkter, så laver de også selv open source software, som andre bruger.

Særligt OS2indberetning er en vigtig og populær brik i Skanderborgs softwareinfrastruktur. Men også andre produkter som OS2rollekatalog og OS2kitos spiller essentielle roller. Så er der det, de har lavet selv. Det er f.eks. SBSYS printeren, som bliver brugt i 7-8 andre SBSYS-kommuner som et tillægsprogram til SBSYS. Desuden har Skanderborg egen GitHub, hvor det mest er de fælleskommunale produkter, som bliver brugt meget.

 

Vælg open source, når det passer bedst

Skal Jacob pege på en mindre positiv faktor ved open source er det, at udvikling af open source kræver, at de stiller ressourcer til rådighed. Det ville ikke være tilfældet med et proprietært produkt. ”Til gengæld så får vi også mere indflydelse på de produkter, vi får, og de passer bedre ind i vores forretning”, siger Jacob. Kommunerne sidder inde med forretningsviden, som kan bruges i samspillet med de private leverandører. Han fremhæver, at de private leverandører er rigtig dygtige. Når kommune og leverandør indgår samarbejde om at få udviklet et open source produkt, så fremhæver de virkelig de bedste styrker hos hinanden.

Hvis open source passer ind i, så er det det, vi vælger.
citat af Jacob Ågård Bennike, IT-forretningsarkitekt, Skanderborg Kommune

Jacob fortæller, at det giver rigtig god økonomisk mening, når mange kommuner er sammen om at betale er OS2-projekt. Men som Jacob siger, så kommer det an på projektet. ”Vi forsøger også at udvikle software så økonomisk forsvarligt som muligt. Hvis open source passer ind i, så er det det, vi vælger. Og det gør det engang i mellem,” påpeger han.

 

Strategi om gode brugeroplevelser

Skanderborg Kommunes it- og digitaliseringsafdeling har en strategi om at lave de bedste digitale brugeroplevelser. Derfor passer open source godt ind. Jacob fremhæver ejerskabsfaktoren. Fordi ”vi får rigtig meget indflydelse på, præcis hvordan produkterne kommer til at se ud”, forklarer Jacob.

 

Closed source er ikke god til genanvendelse

I modsætning til closed source kan open source stimulere genanvendelse. Det er en gevinst for det offentlige Danmark, hver gang det sker. En måde at lave genanvendelse på er med hjælp fra OS2autoproces. I Skanderborg Kommune er der ret langt fremme med udvikling af RPA og deler derfor meget. Men Jacob siger, at kommunen har intentioner om at genanvende andres løsninger, når der kommer gode idéer, som passer i deres smag.

 

 

 

Du kan læse mere om OS2s filosofi

 

Foto: Martin Bjork på Unsplash.com

Tags
Vores blogs