OS2indberetning består af to moduler, Kørsel og Ferie. Til kørsel findes også en app, så kørsel kan registreres, når man er på farten. Modulerne er styret af den underliggende lovgivning og regler for kørsel og ferie. Ændringer i modulerne sker ved ændringer af regler eller ønsker om nye rapporter eller ændringer i brugergrænseflade etc.
Feriemodulet i OS2indberetning har fået nye features, og den nye version er sat i test i flere kommuner.
Kørselsmodulet er kommet i en version 3.2.0 med muligheden for brug af flere stedfortrædere. Med flere stedfortrædere kan en organisatorisk enhed have flere stedfortrædere som deles om ansvaret for at godkende kørsler. En leder sidder således ikke alene med alle godkendelser. På samme måde er det muligt at differentiere mellem administratorer i den nye udgave, så ikke alle administratorer modtager de samme informationer.
Som noget nyt kan lederen nu generere en rapport, som indeholder kørselsindberetninger, der afventer godkendelse, er godkendte og er afviste. I rapporten kan der søges på og differentieres efter både konkrete medarbejdere og organisatoriske enheder.
Brugervenlighed er også blevet prioriteret i den nye version. Foruden større læsevenlighed er feltet med 60 dages reglen blevet flyttet hen under kortet. Det kan du får glæde af, når du opdaterer.