På seneste møde i Kommunernes it-arkitekturnetværk for Midt- og Nordjylland, proklamerede en af deltagerne, at ”rammearkitekturen er intet mindre end genial”. I dette blogindlæg vil jeg fortælle lidt om, hvorfor jeg er helt og aldeles enig – og hvorfor OS2 også er helt og aldeles genialt. Dette indlæg repræsenterer mine egne refleksioner over den fælleskommunale rammearkitekturs berettigelse på den kommunale digitaliseringsdagsorden.

Hvorfor har vi brug for den fælleskommunale rammearkitektur?

Den fælleskommunale rammearkitektur (rammearkitekturen) er et meget vigtigt værktøj, når vi skal digitalisere og lede forandringsprocesser i den kommunale forretning. Det er et vigtigt værktøj, fordi vi i fællesskab er blevet enige om fælles retning, - mål, - principper og fælles byggeblokke, som alle fortæller noget om de kommunale kerneopgaver. Kerneopgaver som alle 98 kommuner skal løfte i tæt samarbejde med borgere og leverandører.

Data flyttes med og giver overblik og gennemsigtighed

Når en borger modtager støtte og hjælp fra det kommunale sundhedsområde, og samtidig har brug for hjælp og rådgivning fra beskæftigelsesområdet, så er det rammearkitekturen som skal understøtte, at borgeren ikke skal starte forfra ved skiftet fra ét fagområde til et andet (se byggeblokkene tilstand, indsats og aktivitet). Borgeren kan frit tage sin data med sig, eller via samtykke give kommunen lov til at dele data med beskæftigelsesområdets fagsystemer. Dette sikres bl.a. ved at digitalisere efter rammearkitekturens arkitekturprincipper, og genbrug af byggeblokke.

Det er også rammearkitekturen, som danner grundlaget for, at borgeren nemt får overblik over egne data, hvilke personer som har adgang til data, og hvornår de sidst er blevet ændret. Det giver en gennemsigtighed i beslutningsprocesser og sagsbehandling, og kan forstærke tillidsbåndet mellem borger og kommune.

Sammenhæng mellem forretningsdomæner

De selvsamme mål, principper og byggeblokke, som hjælper borgerne på velfærdsområderne, kan understøtte og hjælpe på de tekniske områder, herunder Smart City. På den måde skabes en sammenhæng mellem forretningsdomæner, som på sigt kan medvirke til at nedbryde silotankegangen.

Et fælles udgangspunkt gør det endvidere langt lettere for kommuner og leverandører, når der skal samarbejdes om nye løsninger, og rammearkitekturen giver mindre leverandører muligheden for at bidrage med helt specifikke kompetencer. Dette kommer især til udtryk i OS2-samarbejdet, hvor en lang række leverandører byder ind på forskellige dele af en fælles opgave. Det styrker og gavner konkurrencen, hvilket er grundpræmissen for KOMBITs monopolbrud.

I OS2’s produkt- og projektkatalog kan man finde god inspiration til at komme i gang. Den lokale rammearkitektur (LoRA) bliver implementeret i OS2 MO 2.0, og her bliver byggeblokkene organisation, klassifikation, sag, dokument, tilstand, indsats, aktivitet og log tilgængelig for kommunerne. Hjørring og Aarhus kommune er i gang, ligesom flere fælleskommunale projekter arbejder i samme retning. Det er naturligvis håbet, at flere af de 30 kommuner som har tilsluttet sig OS2MO også sætter gang i nogle forsøg.

Hvad skal vi huske, når vi arbejder med rammearkitekturen?

Mange steder er rammearkitekturen desværre endt på it-afdelingschefens bord, og man har haft svært ved at kommunikere budskaberne ud i forretningen. Jeg har selv i min rolle som projektleder for OS2VeRA erfaret, hvor ekstremt svært det er, at kommunikere rammearkitekturen ud, så forretningen kan genkende sig selv i fortællingen. Her spiller netværk en afgørende rolle for at få formidlet de gode (og dårlige) historier om rammearkitekturen, bl.a. KL’s arkitekturnetværk og OS2-samarbejdet er en kærkommen lejlighed hvis man gerne vil dele sine erfaringer.  

Vi skal byge på en fælles forståelse

KL spiller en helt central rolle idet KL er ansvarlig for vedligeholdelse og udvikling af rammearkitekturens mål, principper og byggeblokke. Med de mange forskellige digitaliseringsinitiativer som igangsættes lokalt, tværkommunalt og fælleskommunalt, er det altafgørende at vi bygger på en fælles forståelse og et fælles fundament. KL skal huske at prioritere rammearkitekturen og fortsætte det gode arbejde med, at få rammearkitekturen tænkt ind i de fælleskommunale projekter.  

Sidst men ikke mindst skal vi huske rammearkitekturen, når vi går i dialog med leverandørerne. Jo flere kommuner som udtrykker behovet, jo større er sandsynligheden for, at markedet indretter sig herefter. Selvom Hjørring kommune ikke selv benytter OS2Kravmotor, så vil jeg gerne anbefale, at man kigger den vej, hvis man har brug for støtte i anskaffelsesprocessen.  

Helt genial

Så – rammearkitekturen er, efter min mening helt genial, fordi den skaber en fælles ramme som muliggør, at vores forretning kan levere en mere sammenhængende service. Den hjælper borgeren med at holde styr på kommunen, og den strukturerer vores måde at arbejde på. OS2 er genialt, fordi vi, med udgangspunkt i rammearkitekturen, kan samarbejde om udviklingen af fælles løsninger, og både kommuner og leverandører kan bringe deres respektive kompetencer i spil.

Billede: Neil Thomas på Unsplash.com