OS2kitos sekretariatet – Malene Rafn Permin, Ulla Ebbesen Larney og Mette Jørgensen – inviterede til KITOS brugerklubmøde onsdag d. 28. august i INCUBA i Aarhus N. På programmet var bl.a. status på OS2kitos’ udfordring og fremdrift, møde med den nye leverandør STRONGMINDS og workshop om udviklingsønsker.
Mange havde taget dagen ud af kalenderen for at komme til Aarhus. Rummet var fyldt med de i alt 25 deltagere fra 20 kommuner.
OS2kitos sekretariatet forstod at skabe en uformel og behagelig stemning, hvor der var plads til spørgsmål, kommentarer og diskussion. Og det blev der gjort brug af. Dagen bød på mange gode og grundige diskussion af OS2kitos og alle dets facetter.
Deltagerne, der med forskellige baggrund alle arbejdede med OS2kitos, var meget aktive, og lokalet summede af idéer fra start til slut.
Der er flere nyheder fra OS2kitos meget snart.