Blogindlæg af Bo Utoft, Teamleder, Aarhus Kommune
Flytjord.dk, der anvendes af virksomheder til anmeldelse af jordflytning og af kommunerne til anvisning af overskudsjord, er udviklet og driftet af NIRAS, som er IT-leverandør. Systemet er senest sendt i udbud i slutningen af 2019. Udbuddet viste, at der reelt kun var ét bud på opgaven og at det var fra samme leverandør, som havde udviklet systemet. Samtidig viste udbudsrunden også, at systemet ikke levede op til de krav, som blev stillet til et moderne IT-system.
Flytjord.dk samarbejdet, som er en sammenslutning af kommuner der anvender systemet, har derfor besluttet at skifte platform, så kommunerne ikke er afhængige af den samme IT-leverandør.
Flytjord.dk samarbejdet, som er en sammenslutning af kommuner der anvender systemet, har derfor besluttet at skifte platform, så kommunerne ikke er afhængige af den samme IT-leverandør. Efter kyndig vejledning fra repræsentanter fra IT-afdelinger i hhv. Vordingborg og Aarhus Kommune samt OS2-sekretariatet, har vi valgt at flytte Flytjord.dk op i skyen og over i Microsoft Azure Web App Container løsning. Vi forventer, at dette skift vil medføre, at systemet dels opfylder kravene til et nutidigt IT-system og dels bliver mere tilgængeligt i forhold til andre IT-leverandører i forbindelse med kommende udbudsrunder.
Vi håber også at skiftet giver jordmodtagere og andre interesserede mulighed for at udvikle og implementere applikationer, som kan anvende og kombinere egne data med data fra Flytjord.dk. I Flytjord.dk kan man eksempelvis allerede i dag vælge den korteste afstand fra opgravningssted til jordmodtager.
Flytjord.dk kan man eksempelvis allerede i dag vælge den korteste afstand fra opgravningssted til jordmodtager.
Vi har eksempler på at en jordmodtager har udviklet en gps-funktion, hvorved jordmodtageren kan registrere, at en lastbil er på vej med et læs jord og senere om læsset var registreret modtaget.
Hvad er Flytjord.dk?
Flytjord.dk er et system til anmeldelse og anvisning af overskudsjord. Systemet, som oprindelig blev udviklet af Aarhus Kommune i et samarbejde med Aarhus Havn, anvendes nu af i alt 10 kommuner i hhv. Jylland og på Sjælland. I løbet af de seneste 3 år er der etableret et samarbejde omkring Flytjord.dk der er forankret i OS2.
Læs mere om FlytJord.dk løsningen og Flytjord.dk samarbejdet.