Smartmail som OS2-produkt
Baggrund
Norddjurs Kommune har været ansvarlig for SmartMail projektet som er støttet af investeringsfonden for nye teknologier gennem signaturprojekterne.
Nu overdrages projektet til OS2-fællesskabet og vi skal sammen skabe fundamentet for et fremtidigt samarbejde om at udbrede en løsning, der kan bidrage til at nedsætte sagsbehandlingstiden for borgere og samtidig sikre gennemsigtighed i sagsbehandlingen i kommuner ved at optimere post- og journaliseringsprocesser.
Kommunerne bruger i dag mange ressourcer på at modtage, sortere, journalisere indgående post og mails. Mange kommuner har etableret forskellige fordelingssystemer og regelbaserede logikker til at optimere disse processer. Der er dog fortsat et potentiale i at gøre processerne mere intelligente og automatiserede. Dette kan bidrage til, at borgeres sager behandles hurtigere, at fejlfordelt post leveres korrekt og at dokumenter journaliseres rettidigt. Smartmail kan ved brug af kunstig intelligens levere post og mails til den rette modtager i kommunen og journalisere disse med det samme.
Vær med i fællesskabet og få direkte værdi
Den 7. oktober lyder startskuddet til fremtiden for SmartMail produket. En fremtid hvor løsningen forankret i OS2 og frigives som open source. Vi skaber fundamentet for et fællesskab om smart postsortering. Et fællesskab hvor i får medejerskab, indflydelse og adgang til viden og sparring. Deltag derfor i arrangementet på DOKK1 d. 7. oktober kl 10-14.
Læs mere om arrangement og tilmeld dig her
Vil du vide mere
Er du nysgerrig på løsningen så kan læse mere hos leverandøren Droids - du er også velkommen til at kontakt OS2-sekretariatet.