Skip to Content

Tilmeld

Årsmøde med generalforsamling i OS2

OS2 og Open Data DK afholder fælles årsmøde - og du er inviteret!

MOD X OPEN


Om årsmødet

Åben er vejen frem – og det kræver mod. Vi bevæger os ind i en fremtid, der kalder på handlekraft og fælles indsats, for at vi kan opnå frihed til at bruge, forbedre, undersøge og dele vores data og digitale løsninger. 

OS2 afholder årets open-community-fest, hvor du kan møde andre open-interesserede, blive klogere – og gøre din stemme gældende til generalforsamling*. Igen i år afholder vi arrangementet sammen med Open Data DK.

Vi serverer key-notes, debatter og tværgående open-initiativer. 

Efter årsmødet har du fået nye modige åbne kontakter. Med de mange perspektiver fra forskellige open-interesserede kan du vende hjem og igangsætte og fortsætte open-dialoger med kollegaer, ledere og andre open-aktører.  

Sidst, men ikke mindst, får du en god oplevelse, når du mærker eller genopdager det open-fællesskab, du allerede er en del af. 

Hvis du har interesse for Open Source, Open Data, Open-fællesskabet, offentlig digitalisering – Så er det her årsmødet du ikke må gå glip af. 


OBS: Brug dette link til tilmelding:


Tilmeld dig her



MOD x OPEN: Hvorfor?

Åbenhed er ikke bare en tilgang til software og data – det er en kultur, en metode og en vej frem. Men at vælge det åbne kræver mod. Mod til at dele, til at samarbejde, til at sætte viden fri og udvikle i fællesskab. 

Det kræver mod at indrømme, at der er noget, der kan forbedres – men det er netop sådan, vi skaber bedre og mere gennemsigtige løsninger. Modige kommuner og aktører tør dele deres erfaringer, også når det indebærer at vise, hvor der kan ske forbedringer. Hos OS2 og Open Data DK har vi besluttet at dedikere årsmødet til MOD, og vi glæder os til at se, hvilke indsigter, dialoger og perspektiver, det kan bære med sig. 


Generalforsamlingen: Din stemme, din indflydelse

Som medlem af OS2 har du ikke bare adgang til open source-løsninger – du har også mulighed for at påvirke deres fremtid. Generalforsamlingen er din chance for at gøre din stemme gældende, komme med input og være en aktiv del af det fællesskab, der driver offentlig digitalisering fremad*. 


Open source er mere end kode – det er fællesskab

At arbejde med open source handler ikke kun om teknologi. Det handler om mennesker, om samarbejde, om at dele viden og skabe bedre digitale løsninger i fællesskab. Derfor er det vigtigt at mødes fysisk, udveksle erfaringer og styrke de relationer, der gør OS2 til en drivkraft i offentlig digitalisering.

Årsmødet er ikke bare et fagligt arrangement – det er en open-community-fest, hvor vi fejrer vores fælles mission om at skabe frihed til at bruge, forbedre, undersøge og dele digitale løsninger.

(* Generalforsamlingerne er åbne for alle, dog er det kun medlemmer af foreningerne, der har stemmeret.) 


Program opdateres løbende


Praktisk

Sted: Spinderihallerne, Vejle

Tid: 15. maj 2025, 9:30-16:00

Tilmeldingsfrist: Primo maj



Book din gratis billet straks!

Fællesskabet betaler – du skal bare tilmelde dig. 


(* Generalforsamlingerne er åbne for alle, dog er det kun medlemmer af de pågældende foreninger, der har stemmeret.) 

Tilmeld dig her

Tilmeld

Dato og tidspunkt:
torsdag den 15. maj 2025
09.00 15.00 (Europe/Copenhagen)
Tilføj til kalender
Sted: 

Spinderihallerne, Vejle

Spinderigade 11
7100 Vejle
Danmark
--Spinderihallerne, Vejle--

Vejviser

Arrangør:

OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab

os2@os2.eu