Hermed en kort status på udviklingen af OS2faktor.
Version 1.0
Udviklet og releaset - enkelte kommuner har installeret og testet OS2faktor klienterne i denne release. Der er dog ikke nogen kommuner der har valgt at gå live på version 1.0.
Releasen dækker over Selvbetjening til slutbrugere, Windows, Android og iOS klienter, samt en AD FS Connector.
Version 1.1
Pt. under udvikling, og dækker over understøttelse for Chrome/Chromebook klienter, YubiKey hardware enheder og simpel pinkode beskyttelse på Windows klienten.
Chrome klienten er udviklet færdigt, teknisk. Dvs. der mangler oversættelse af alle menupunkter, samt at lave et officielt release til Chrome Web Store (der ligger pt. en engelsk-sproget udvikler-udgave i Chrome Web Store som kun kan tilgås via direkte link).
YubiKey klienten er teknisk integreret til løsningen, men er endnu ikke udstillet i selvbetjeningsmodulet, og er ikke understøttet (endnu) af AD FS connectoren.
Begge klienter er fint on-track til ultimo januar releaset.
Arbejdet med den simple pinkodebeskyttelse er netop startet op og det kører som det skal.
Version 1.2 og Version 1.3
Udviklingen er ikke påbegyndt endnu.
Website om OS2faktor
Løsningen driftes på https://www.os2faktor.dk, hvor man også kan tilgå information om driftstatus og selvbetjeningsmodulet.
Når vi er klar med release 1.1, lancerer vi også alt implementeringsmaterialet på dette website.