Open source projekter er vitale for den global digitale infrastruktur. Det er open source, vi bygger ovenpå og OS2-fællesskabets løsninger er alle bygget på open source licens. Derfor er det værd at tage et øjeblik til at tænke på, hvordan vi gør open source løsningerne self-sustaining.
Open source software er i allerhøjeste grad en offentlige gode. Systemer som Linux, Android og sikkerhedssystemet OpenSSL er bare få eksempler på, hvor vigtig open source software er i den digitale infrastruktur, hvor også proprietær software bygges ovenpå open source software. Nadia Eghbal vurderer i Ford Foundations rapporten “Roads and Bridges” fra 2016, at open source kun har været populært blandt den almindelige udvikler i måske fem år. Det vil så sige ni år på nuværende tidspunkt. Og det på trods af at selve begrebet Free and Open Source Software allerede blev introduceret i 1980erne.
Fordelene ved open source er mange, og open source står for gennemsigtighed i kode og arbejdsmetode, frihed, genbrug, billigere løsninger og deraf en øget effektivitet i at bygge videre på open source software løsningerne.
Scratching an itch
Open source projekter bygges af udviklingsfællesskaber af forskellige størrelser med en maintainer, der holder i trådene. Flere løsninger har international bredde.
I modsætning til udvikling af proprietær software, hvor der er en virksomhed, som står bag udviklerne med en pose penge, så er open source udvikling som udgangspunkt ikke lønnet. For de mange er open source udvikling en frihedsbeskæftigelse, der handler om ”scratching an itch”, når et problem eller et behov melder sig.
Emil Madsen er udvikler i softwarehuset Magenta, som arbejder med open source software udvikling. Efter arbejde sætter han sig foran sin computer derhjemme og arbejder igen på open source projekter. Han fortæller, at blandt hans motivationsgrunde for at arbejde med open source i fritiden, gemmer frustrationen sig. Det skal forstås på den måde, at Emil Madsen blandt andet bliver motiveret til at arbejde med open source, når han bliver irriteret over en bug:
Nogle gange er motivationen at jeg benytter et stykke open-source software og oplever en bug, som irriterer mig, en feature som er uventet eller manglende eller lignende, og hvis den følgende irritation og frustration er stor nok, kan det godt være motiverende ift. at man går i gang med at løse problemet. Ved closed source software må man nøjes med at skrive sure emails, vente og bede til højere magter, om at der på et tidspunkt er nogen, der gør noget. – Emil Madsen, softwareudvikler, Magenta
Free as in freedom
Det kan også være en fordel at arbejde helt frit uden en chef, der kigger én over skulderen og på et projekt af høj kvalitet og til tider med international bredde. Det er ”free as in freedom” og ikke ”free as in beer”, siger Emil Madsen og citerer Richard Stallmann, manden bag begrebet Free og Open Source Software.
Jeg brænder for open source filosofien, og for at vi ikke skal genopfinde den dybe tallerken om og om igen. At vi ikke skal udvikle endnu et sagsbehandlings- eller kalender system – Emil Madsen, softwareudvikler
Open source filosofien bygger på fire friheder: Friheden til at se, bruge, ændre og dele. Det er bl.a. den filosofi, Emil Madsen referer til.
Self-sustaining projects
Open source projekter, der er værd at bygge på for udviklerne og som proprietær software kan bygges sikkert ovenpå, må være self-sustaining (eller bæredygtige).
I 2014 blev self-sustaining open source projekter defineret af Scott Wilson fra OSS Watch, som de projekter, der kunne møde deres økonomiske og tidsmæssige mål. Ifølge OSS Watch skal bæredygtige open source projekter derfor evalueres i forhold til aktivitet, udviklingshistorik, brugeraktivitet, levetidslængde og økosystemet; det vil sige fællesskabet omkring projektet
Et sundt fællesskab omkring et open source projekt er vigtig for projektets bæredygtighed og vitalitet. Fællesskabet består af brugere og bidragsydere, der er med til at foreslå og lave ændringer samt finde bugs, én eller en gruppe maintainers samt et aktivt issue board, hvor issues bliver lukket hurtigt. Det er her Emils frustrationer gør ham en fremragende ressource som bidragsyder. Og open source fællesskaber er karakteriseret ved at være selvstyrende og uden hierarki. Folk tager arbejdet uden at blive bedt om det, så et stærkt fællesskab kan endda overleve selve projektet.
Betaler i tid
Det er en klar risiko ved open source udvikling, at maintainers bliver udbrændte, når projektet kører ved siden af dagjobbet ligesom Emils gør. Risikoen ved det er, at projektet stopper og alle de privatpersoner og virksomheder, der bruger eller bygger ovenpå løsningen, står med håret i postkassen.
Når det er sagt, så er der også kommet flere og flere måder for udviklere at få ”kompenseret” deres ellers gratis arbejdskraft. Kickstarter og Patreon er platforme, som bliver brugt til at funde nye open source projekter eller udvikling af eksisterende. Sponsorater fra virksomheder eller mindre donationer er også måde for open source udviklere at tjene lidt skillinger, selv hvis det ikke betaler huslejen. Andre indkomster kan komme fra sponsorater fra private virksomheder. Ved at sikre en indkomst til bidragsydere bliver projekter mere bæredygtige og kan skabe entusiasme på længere sigt. Det kan være ved at opkræve finansielle licenser for at bruge de større kommercielle projekter.
Emil forklarer, at han betaler i tid fremfor penge, når han støtter op om open source projekter, og at han samtidigt ved, at han giver et bidrag til den globale digitale infrastruktur.
I stedet for at betale i dyre domme for software løsninger, vil jeg meget hellere betale noget af min tid, ift. at støtte open source løsninger og gøre dem brugbare, så jeg ikke behøver betale for en ækvivalent løsning.
Selvom den tid jeg bruger sikkert er meget dyrere end prisen for en licens (givet min løn på arbejdet) vil jeg hellere dele en fri forbedring med verden end betale et eller andet selskab for at holde deres løsning hemmelig. – Emil Madsen, softwareudvikler
Skab bæredygtighed med Code of Conducts
Code of Conducts er tiltænkt til at skabe sunde fællesskaber med god tone. Principperne skal beskytte brugere, bidragsydere og maintainers (disse roller kan selvfølgelig være overlappende). I høj grad kunne man kalde baggrund for Code of Conducts almindelig god opførsel.
Den gyldne formel?
Der findes ikke et fix til, hvordan man gør open source projekter self-sustaining. Det punkt, der er værd at tage med sig videre, er, hvorvidt open source projekter, som er helt vitale for vores digitale infrastruktur, kan overleve udelukkende på goodwill?
For at gøre et projekt bæredygtigt kræver det et sundt fællesskab omkring projektets udvikling og vedligehold. Derfor er det værd at overveje, om kommercielle virksomheder burde arbejde mere med sponsorater til open source projekter. I hvert fald de som heftigt bygger deres egne systemer ovenpå. Det kunne indgå som en form for CSR-politik.
For open source fællesskaberne er den gode tone altafgørende for det gode samarbejde. Dokumenter som Code of Conduct – og ikke mindst dokumentation – kan derfor være nødvendige elementer af det gode fællesskab.
Open source er vigtigt i dagens softwareudvikling, og det bliver den nok ved med at være. Lad os derfor støtte op om at skabe de aktive og bæredygtige open source fællesskaber og projekter.
|
OM OS2 I OS2 er styre- og koordinationsgrupperne product owners. Det er dem, der sikrer opbakning blandt de offentlige myndigheder og dermed sikrer levedygtigheden for løsningen. Det er også dem, der står for at udviklingsopgaverne sendes til open source softwarehuse eller andre leverandører, der har tilsluttet sig OS2s Code of Conduct og principper, og dermed lover at udgive på open source licens og på open source principper. Konsekvensen af det er, at produktets levedygtighed sikres så længe, at der er opbakning fra brugerne; altså de offentlige myndigheder. Betaling for udviklings- og vedligeholdelsesopgaverne ligger hos de offentlige myndigheder. OS2 sikrer produkternes bæredygtighed ved at sikre, at udviklingen indgår i lønnet arbejde hos softwarehusene og at brugerne betaler for det, de får samt den frihed og det lokale ejerskab, der kommer med open source modellen. OS2 og Kammeradvokaten har udviklet et notat om det juridiske element ved open source i danske kommuner. Det er særligt tiltænkt kommunens jurister. |