Atlassian Jira er en vigtig del af OS2 og måden vi styrer de mange open source projekter. OS2s Jira er omdrejningspunktet for samarbejdet omkring OS2 projekter og produkter. Det er her opgaver koordineres og planlægges imellem de mange brugere og leverandører. Jira er et uundværligt værktøj for fællesskabet.
Vi vi rigtig gerne understøtte, at så mange OS2 medlemmer som muligt får Jira ind under huden og opnår kendskab til de store værdier der ligger i værktøjet. Værdier som man kan høste i den daglige planlægning og styring af digitale projekter. Derfor opfordre vi alle som ønsker, at udvide sin Jira og Atlassian horisont til at tilknytte sig OS2s Jira gruppe. Her vil vi dele viden både virtuelt men også fysisk via en række årlige møder.
En OS2 faggruppe er til en vis grad selvdreven. Derfor er det vigtigt at du i samarbejde med andre deltagere og OS2s sekretariat er villig til at tage del i planlægning af dagsordner til de fysiske møder og det er vigtigt at man deltager aktivt og byder ind med ideer, spørgsmål, svar og hvad der nu ellers lige falder en ind. OS2s sekretariat bidrager selvfølgelig med støtte efter bedste evne, det er blot at spørge.
En OS2 faggruppe er for alle, leverandører som medlemmer.
Meld dig under fanerne ved at tilkende din interesse her.