Der er én du skal møde, og du kan godt glæde dig. Det er en muskel, og den muskel hedder Jan. 

Jan er OS2-fællesskabets nye enterprise arkitekt, og med sådan én kan vi roligt sige, at vi har bulket op her på kontoret (’bulking’ er fitness-sprog for at bygge store muskler). 

Jan har ansvar for at hjælpe medlemmer og produktsamarbejder i OS2 med at sikre høj kvalitet i kodebaserne og i leverandørsamarbejdet – og arbejde for at mindske barriererne for, at kunne tage OS2-produkter i brug. 

Når du har læst til ende (estimeret læsetid 5 minutter og 56 sekunder), vil du have mødt en kæphest, vide hvordan du kommunikerer open source til en 11-årig og har fået et grundigt indblik i hvad Jan laver hos OS2 (fra hestens egen mund). 

Er 5 minutter og 58 sekunder at presse citronen, så sus direkte ned til det sidstnævnte afsnit!

Dansk indendørsmester i forklaringsiver

I skrivende stund har jeg kendt Jan i 13 dage. Vi er netop trådt ud af mødelokale M2.4 efter de 38 minutters interview, til grund for nærværende tekst.

Nu er det sådan, at Jan er dansk indendørsmester i forklaringsiver - og taler flydende tech. Når han gør det, gælder det om at holde fast. 

Derfor besluttede jeg mig for at skabe et benspænd, så os, der stadig sidder med tech-ordbogen fremme, kan følge med. Det første oplagte spørgsmål at stille var naturligvis:

...Indtil for ikke ret lang tid siden, lavede man it-programmer på én måde – og nu er man begyndt at gøre det på en anden måde. Den nye måde kalder man for open source.

Man kan faktisk sammenligne det lidt med gruppearbejde.

På den gamle måde var det nogle helt bestemte fra klassen, som styrede hvordan det foregik. Det var dem, der vidste præcis hvordan man gjorde.

Resten vidste ikke hvilke knapper, der skulle trykkes på, og nogle fattede slet ikke et hak. 

Det betød, at de ting, der blev lavet i gruppearbejdet, kun blev udtænkt af nogle få – og derfor ikke altid ramte helt plet. De lavede nogle fede programmer, fik masser af street credit og var de seje i klassen. 

Men! På den nye måde, altså open source, kan man gøre det anderledes. Nu kan mange flere være med i gruppearbejdet, man behøver ikke være kæmpe ekspert, og man må godt stille dumme spørgsmål (selvom der ikke findes dumme spørgsmål, men det ved du jo godt). 

Alt det her kan lade sig gøre, fordi nogle fandt på en måde at lave gruppearbejdet, hvor man hele tiden kan se hvad hinanden laver. 

Så forestil dig, at du står ved siden af Sofus, Billie og Fatima, og du kan se hvordan de arbejder, og de kan se hvordan du arbejder, og så kan I snakke sammen. Det fedeste ved den her nye måde at lave it-løsninger på, er lige præcis, at gruppearbejde, hvor alle har lov at sige noget og finde på, det egentlig ret tit ender med at blive virkelig godt. Nogle gange er det mere bøvlet, end hvis bare den dygtigste eller hurtigste laver det hele… til gengæld er der ret mange idéer de slet ikke får.

Så altså – open source betyder egentlig bare at mange voksne er begyndt at lave lidt federe gruppearbejde, når de skal lave it-ting."

"At OS2 er et sted, hvor du kan blive lyttet til og få medindflydelse. Det betyder så også, at der er et medansvar. Den økonomiske investering vil tilmed være mindre (i nogle tilfælde meget mindre) – til gengæld betales der også med engagement og deltagelse i én eller anden grad. 

Og, sidst men ikke mindst: Du kan også være med selvom du ikke kender til alle afkroge af teknikken eller har en ph.d. i it-udvikling – du har nemlig lov til at stille spørgsmål (det er faktisk meningen)."

Hvad er din største kæphest indenfor it-løsninger i offentligt regi?

Jan forklarer mig (en lidt lysegrøn type indenfor emnet) venligt, at der er noget, som tilsyneladende stadig er gået en del menneskers næser forbi. Næser på aktører indenfor digitalisering i det offentlige. 

Derfor er det en kæphest for Jan at tømre fast med syvtommersøm, at vi faktisk står et sted, hvor det nu er muligt at udvikle fællesoffentlige it-løsninger. 

”Der er endelig noget formuleret omkring fælleskommunale, fællesoffentlige strategier og rammer, der gør det her muligt. Og det er ikke noget, man bare har fundet på og hevet op af kasketten – det er rammer baseret på internationale erfaringer og best practice. Det er faktisk ikke helt dumt” 

Jan tilføjer til kæphesten, at et af de vigtige grundlag, der gør transparent og fællesoffentlig udvikling mulig er "Den unikke konkurrencesituation hvor kommuner eller stater IKKE er i konkurrence med hinanden om kerneydelser og derfor misser et enormt potentiale ved at gøre som de plejer."

Jans kæphest fortæller os altså, at vi ikke behøver spekulere over om det kan lade sig gøre. Det kan det. Og det er ikke helt dumt. Læs i øvrigt Jans blogindlæg om netop dette emne, lige her: Jans blog om fællesoffentlig it-udvikling.