Skip to Content

Nyhedsbrev OS2rollekatalog marts 2024

Nyhedsbrev OS2rollekatalog, marts 2024
18 juli, 2024 af
Sisse Karlsson



Mette Valbjørn, produktkoordinator OS2rollekatalog
Læsetid 2 minutter


Dette nyhedsbrev indeholder information om OS2rollekatalog fra november 2023 til marts 2024


Status på attesteringsmodulet

I nyhedsbrevet fra oktober 2023 blev der informeret om det nye attesteringsmodul. Siden da har det været muligt at tage det nye modul brug. Der er 23 kommuner, der har stået det nye attesteringsmodul til og de har taget godt imod det.

Koordinationsgruppen arbejder løbende på at udvikle attesteringsmodulet og afholdt en workshop 14. december 2023, hvor udviklingsønsker til modulet blev behandlet.

Nye releases af OS2rollekatalog

Der er udsendt nye releases af OS2rollekatalog 4. december 2024 (release 2023r4) og 28. december 2023 (release 2023r5). Se mere om de nye releases her

Den enkelte kommune skal selv kontakte Digital Identity vedr. opgradering af OS2rollekatalog kontakt@digital-identity.dk

Status på test af integration med Danmarks Miljøportals nye brugerstyring

Der er blevet udviklet en integration til Danmarks Miljøportals (DMP) provisionerings API. Det betyder at bruger- og rollestyring kan holdes i OS2rollekatalog. Integrationen er færdigudviklet og er en del af release 2023r4.

Funktionaliteten er indtil videre slået fra for de kommuner, der har opgraderet til release 2023r4 og 2023r5, da integrationen skal testes før den tages i anvendelse. 

Koordinationsgruppen har aftalt at det i første omgang er en enkelt kommune fra koordinationsgruppen, der tester i testmiljøet på vegne af de kommuner, der anvender OS2rollekatalog.

Der er en proces i gang med DMP med test og dialog i forhold til at finde nogle brugbare løsninger, så alle anvenderkommuner ikke behøver at teste i testmiljøet.

DMP har endnu ikke skiftet over til den nye brugerstyring og det sker formentlig først hen over sommeren 2024. Det forventes at DMP i løbet af foråret vil melde ud hvornår den nuværende snitflade lukkes ned.


Styregruppen har besluttet fuldt produktbidrag i 2024

På styregruppemødet 30. november 2023 blev det besluttet igen at opkræve fuldt produktbidrag for 2024. Der har i de seneste år været en opsparing i produktet og derfor var der et mindre produktbidrag i 2023. Opsparingen er blevet anvendt til udvikling af det nye attesteringsmodul og andre udviklingstiltag i 2023.

Økonomien for produktet i 2024 ser fornuftig ud og der er også afsat midler til udviklingstiltag.


Udviklingspause i 1. kvartal 2024

Der har været fuld fart på udviklingen af OS2rollekatalog i 2023 og koordinationsgruppen har behandlet mange udviklingsønsker fra kommunerne.

Koordinationsgruppen besluttede sidst i 2023 at holde en udviklingspause i 1. kvartal 2024 for at konsolidere og afsætte tid til drøftelse af udviklingsretning for produktet. Der behandles igen udviklingsønsker på koordinationsgruppemødet i april 2024 og fremadrettet.


Produktidentifikation for OS2rollekatalog

Koordinationsgruppen har afholdt arbejdssessioner og møder i årets første måneder og der drøftet rammer og retning for udvikling af produktet. koordinationsgruppen har lagt et stort arbejde i dette og OS2 sekretariatet har også bidraget med facilitering. 

Der er en proces igang med at få udarbejdet en produktidentifikation for OS2rollekatalog, som koordinationsgruppen forventeligt afslutter på møde i april 2024.


Arbejdsgruppe om udvikling af anmod/godkend funktionalitet søger medlemmer

Der er i 2023 kommer flere udviklingsønsker fra kommunerne omkring udvikling af anmod/godkend funktionalitet.

Med afsæt i drøftelser i koordinationsgruppen nedsættes der er arbejdsgruppe med repræsentanter fra koordinationsgruppen og kommunerne, der skal arbejde med udvikling og udbygning af anmod/godkend i retning af et modul til anmod/godkend.

Der efterspørges flere medlemmer til arbejdsgruppen fra kommuner, der anvender anmod/godkend funktionalitet i OS2rollekatalog. Kontakt produktkoordinator lige efter påske, hvis du og din kommune vil være med.


Udviklingsønsker til OS2rollekatalog

​​​​​​​Udviklingsønsker meldes som normalt ind ved at oprette et Jira issue. Skriv venligst i overskriften på et Jira issue hvad udviklingsønsket omhandler, eksempelvis at det omhandler attesteringsmodulet, og beskriv så udførligt som muligt, hvad udviklingsønsket går ud på.


Kontakt produktkoordinator, hvis der er spørgsmål til Jira eller generelt til OS2rollekatalog.

Vores blogs