Medlemskommuner kan se frem til bedre overblik og simple arbejdsgange. Alle kommuner vinder ved fælles kvalitetssikring af navne på IT-systemer.
Optimalt overblik over tilsyn med databehandleraftaler
55 danske kommuner er medlem hos både OS2 Kitos og DBS (Det fælleskommunale Databehandlersekretariat). De kan se frem til klarhed omkring systemnavne på tværs af henholdsvis DBS-Portalen og systemoverblikket i Kitos.
DBS-kommunerne vil på sigt kunne se tilsynsdata fra DBS i OS2 Kitos. På den måde får man samlet overblik over, hvad der skal håndteres lokalt og hvad der varetages af DBS. Tilsvarende bliver udvalgt Kitos data synlige i DBS.
Medarbejdere der ikke arbejder i begge fagsystemer, kan få overblik uden at skifte platform, og der bliver gnidningsfri overgange for dem der vil tilgå begge systemer.
Nationalt samspil giver værdi lokalt
Både DBS og OS2 Kitos er skabt af kommuner til fordel for kommuner. Ved konstruktionen af DBS var der fra begyndelsen ambitioner om samspil med OS2 Kitos.
Samarbejde om datakvalitet kom hurtigt på benene og visioner for integration på systemniveau kunne begynde at tage form.
Med respekt for kommunernes lokale registreringer, er der lagt en stor indsats i at foretage en grundig analyse, forud for udviklingen. Målet har været at det endelige resultat skal skabe værdi både for store kommuner med et komplekst systemlandskab, såvel som for en mindre kommune, der måske hidtil har registreret porteføljen i Excel. - Og så skal brugerne opleve at DBS-portalen og OS2 Kitos bliver beriget med mere funktionalitet, uden at øvrige formål bliver forstyrret.
Resultatet er en udviklingsplan i flere faser, hvoraf den første allerede er i gang i marts 2025.
Økonomien løftes af både DBS og OS2 Kitos der dermed begge investerer i de fælles visioner.
Læs om DBS her
Læs om OS2 Kitos her
SCOPE 1
- Manuel mapning af IT-systemer og tilknytning af fælles UUID
- Oprettelse af felter i OS2Kitos til at rumme; DBS-systemer, DBS databehandler
- Oprettelse af beskedkomponent i Kitos
- Oprettelse af ”Kitos” skærmbillede på DBS-portal for valgfri spejling af Kitos data
- Tilknytning af fælles UUID (UUID fra Kitos) på DBS-portalen