AI FELIX er NATOs modulære og agile AI-projekt baseret på open source teknologi og med intentionen at kunne reducere mandetimer internt i organisationen. Fremadrettet vil det kunne bruges i medlemsstaterne, hvor beslutninger så kan baseres på meget store mængder af information.
The Artificial Intelligence Front End Learning Information Execution, AI FELIX, er et NATO-eksperiment med (open source) AI til intern brug. AI FELIX kan behandle korrespondancer og dokumenter og hjælpe medarbejderne med at facilitere beslutninger på baggrund af enorme datamængder. Anden version af AI FELIX blev præsenteret i 2020.
Rette data til rette sted
AI FELIX skal automatisere metadata fra interne dokumenter og ekstern information, som NATO modtager. Den skal så sende information videre på tværs af organisationen. Teknologien reducerer ikke bare manuel opsamling af information, men sikrer også at de rette data bliver sendt til den rette beslutningstager. Det er estimeret, at hvis værktøjet bliver delt til andre NATO-organisationer, vil det kunne erstatte 40 medarbejderes manuelle opgaver. AI FELIX kan gennemse et dokument på 27 sekunder. Til sammenligning tager det 5-10 minutter for en menneskelig medarbejder.
Det kan AI FELIX
Projektet har en grafisk brugergrænseflade, hvor brugerne kan sende AI FELIX information og viden fra værktøjer som Enterprise Document Management System, Tasker Tracker Plus og NATOs information Portal. Den kunstige intelligens er ikke bare effektiv nu, men lærer også i processen, så den bliver skarpere på, hvilken information der skal sendes til hvem.
NATO nævner tre primære funktioner og moduler for AI FELIX:
- Command Review Board/Tasking Module: AI FELIX kan læse indkommende mails og anbefale, hvor og hvem det skal sendes til.
- Portfolio Management Module: APIen understøtter planlægning og udførsel af data proaktivt.
- Knowledge Wingman Module: AI FELIX scanner for lignende arbejde, potientielle kontaktpersoner og genererer en ’community of interest’. Dette netværkselement er bl.a. tiltænkt at facilitere interessentengagement.
Læs flere artikler som denne på OSOR
Kildelinks: