At sørge for den kommunale implementering af grunddata er en omfattende opgave og en nødvendig investering, som er på dagsordenen i alle kommuner lige nu. Det er oplagt at benytte Kitos til at understøtte dette arbejde og skabe overblik over grunddata.
Det er en del af den fællesoffentlig digitaliseringsstrategi at sikre, at alle kommunale afgørelser træffes på baggrund af autoritative, opdaterede data. Derfor har man skabt en række grunddataregistre, som gratis kan tilgås enten via webservices eller filudtræk fra Datafordeleren. Danmarks Grunddata er en række grundlæggende oplysninger om Danmark og danskerne: Personer og virksomheder, fast ejendom, adresser og geografi.
Med de nye grunddata sikres, at der f.eks. ikke sker fejl, når der gives tilladelser ift. personer, virksomheder eller ejendomme. Implementering af grunddata betyder også, at data, der tidligere har været dyre kopi-data kan afskaffes. Der vil desuden være manuelle processer, der kan erstattes af nye muligheder for automatisk opkobling og opdatering.
KL står i spidsen for programmet ’Kommunal implementering af grunddata’ (KIG), der har til formål at understøtte kommunernes arbejde med grunddata.
På den korte bane er en af de største ændringer, at ’Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR)’ der er planlagt udfaset ved udgangen af 2020. Det er essentielt, at kommunale fagsystemer, der er koblet op på ESR, omlægges, så der ikke mistes kobling til ESDH, journal- og arkivsystemer, debitor-systemer mm. Den første udfordring for kommunerne i forhold til Grunddata-programmet er at få skabt et overblik over, hvilke systemer, der anvender hvilke grunddata, og hvor i organisationen ansvaret for dem ligger. Det er her Kitos med fordel kan komme i spil.
Behov for at kortlægge it-systemlandskab og grunddataanvendelsen
Kommunerne bruger grunddata til flere formål; databehandling, statistik, CAD, GIS, ESDH og andre kontorprogrammer, fagprogrammer m.m. Det vil ofte være leverandørerne, der skal sørge for at omlægge data. Det er stadig kommunernes ansvar, at det sker, så det er nødvendigt, at kommunerne skaffer sig et overblik over it-systemer og grunddataanvendelsen.
KL har udarbejdet tilgange og værktøjer, som kan understøtte denne kortlægning. Disse er tilgængelige på implementeringsreolen https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/teknik-og-miljoe/digitalisering/kommunal-implementering-af-grunddata/. Hvis man anvender Kitos, kan man med fordel udføre registreringen heri.
Kitos – som grundlag for KIG
Kitos omfatter allerede alle relevante dataregistre og datadistributører. Kitos rummer derfor mulighed for, at I foretager registrering af den nuværende situation, og i takt med at grunddata skifter fra tidligere, evt. dyre kopidataregistre og over på Datafordeleren, evt. gennem en databroker, kan I tilpasse dette i Kitos. Der kan også løbende opdateres information ang. databrokere, f.eks. hvis Serviceplatformen skifter fra cvr.dk til Datafordeleren, og det vil ud fra ovenstående metode slå igennem som information til relevante it-systemer. I Kitos opfattes dataregistre og datadistributører (databrokere) som ’it-systemer’. Det vil sige, at hvis I er ved at undersøge et it-system (f.eks. Aula), så kan I angive, hvor det får data fra ved at lave en relation til f.eks. Serviceplatformen, eller hvis data kommer direkte fra et register, så kan I lave en relation til f.eks. CPR-registret.
Overvej derfor at benytte Kitos til at skabe overblik over grunddata og relationer mellem it-systemer. Eller overvej som minimum, at hente data om it-systemer i anvendelse i din kommune ud af Kitos i et regneark, som grundlag for at skabe overblik.
KL synliggør fordelen ved at anvende Kitos over for KIG-projektledere i kommunerne. Det kan derfor også være, at KIG-projektledere tager initiativ til at begynde at anvende Kitos i denne sammenhæng.
KIG og KITOS i fortsat samarbejde
Kitos-sekretariatet er i dialog med KL om hvordan, Kitos bedst understøtter arbejdet med grunddata. I takt med at kommuner begynder at høste konkret erfaring med at anvende Kitos i denne sammenhæng, vil disse blive inddraget i dialogen.
Vi udforsker samtidig bredere samarbejdsmuligheder omkring grunddata og data dagsordenen.