GitHub for begyndere #3: De vigtigste begreber – en lille ordbog
Dette er tredje artikel i miniserien "GitHub for begyndere". Juli, 2024
Det er ingen hemmelighed, at man på GitHub (og I software-udvikling generelt tales et særligt sprog.
Her er de vigtigste begreber, du vil takke dig selv for at have lært at kende som deltager I projekter hos OS2 – og I open source-projekter i det hele taget.
I sidste lektion fik du en kyndig indføring i hvordan GitHub anvendes i OS2-regi. Nu er det tid til at klæde dig på til at kunne færdes i det GitHub'ske tærræn.
Værsåartig: Her er de vigtigste nøgleord, du med fordel kan smage på, inden du går ombord i GitHub-buffetten.
1. Issue
Et issue er der hvor alle opgaver i et projekt beskrives. For at kunne styre opgaverne og skabe transparens er det god praksis at beskrive alle fejl og forbedringsforslag til projektet som “issues”. Det hjælper med at organisere arbejdet og gør det nemt for alle at se, hvad der skal gøres. Projektdeltagere kan kommentere på issues for at nå frem til de rette løsningsforslag inden arbejdet med at lave ændringer i projektets “repository”
2. Repository (ofte forkortet til “repo”) 📁
Et repository er et projektets hjemsted på GitHub. Det indeholder alle projektfilerne og historikken af deres ændringer. Tænk på det som en mappe, der indeholder alt, hvad der er relateret til dit projekt. Når man arbejder med at ændre projektet er det ved at lave “commits” til er repository.
3. Commit ✅
En commit svarer helt simpelt til at “gemme” sine ændringer i en fil. Når du har ændret noget i en eller flere af dine filer, laver du en commit for at gemme disse ændringer sammen med en besked, der beskriver, hvad der er ændret. For at kunne samarbejde med flere samtidigt comitter man sine ændringer til en “branch”.
4. Branch 🌿
En branch er en arbejdskopi af projektet. Den tillader dig at arbejde på forskellige dele af et projekt uden at påvirke hovedprojektet. Når du er tilfreds med dine ændringer, kan du flette din branch tilbage til hovedbranchen eller “main” branchen.
5. Main branch (ofte forkortet “main”)
Main branchen er den autoritative og officielle version af alle projektets filer. Det er fra “main” at der bygges versionerede udgivelser (eller Releases). Det er derfor ikke god praksis at ændre direkte i “main” men istedet at flette ændringer ind fra din arbejdskopi. Denne flettehandling kaldes en “merge”
6. Merge 🔄
Merging kombinerer ændringer fra en branch med en anden. Dette bruges typisk til at integrere ændringer fra den branch du arbejder på tilbage til main branchen. For at sikre at de ændringer man vil merge, spiller sammen med resten af projektet, laver man oftest en “Pull Request” med sine ændringer.
7. Pull Request (ofte forkortet “PR”) 🚀
En pull request er en metode til at informere andre om at du har lavet ændringer, i din branch, som du vil foreslå tilføjes til hovedbranchen “main”. Når du laver en PR anmoder du om at få gennemset dine ændringer og hvis de lever op til projektets kvalitetskrav, merge dem ind i “main”. I PR processen opstår der ofte dialog om forbedringer og tilpasninger og i sjældne tilfælde kan en PR helt afvises, hvis bidraget på ingen måde har en chance for at leve op til den kvalitet eller relevans projektet kræver.
Du behøver ikke forstå det hele til bunds - det vigtigste er, at komme i gang
Det vil helt sikkert hjælpe dig at have tygget lidt på ovenstående begreber - nu kan du navigere lidt bedre, og har et godt grundlag for på sigt at kunne bidrage til open source projekter!
Du vil sikkert undervejs støde på flere avancerede begreber som “cloning”, “forks” o.s.v. men det er ikke nødvendigt at forstå alt 100% for at komme i gang med versionsstyring og GitHub.
Fut ind på GitHub og bliv bekendt med interfacet (genlæs eventuelt "GitHub for begyndere #1" og se hvordan du gør) - Kast dig ud i det!
.
.
.
.
Find artiklen udgivet på linkedin her
#GitHub #OpenSource #Programmering #Begyndere #Teknologi #Innovation #SoftwareUdvikling