Blogindlæg af Dina Myrup Raabjerg, Senior Manager i Systematic.
Da jeg var ansat i Alexandra Instituttet, arbejdede jeg sammen med professor Morten Kyng, der var projektleder på det store projekt ”Danmark som telemedicinsk foregangsland”. Et af de første ting, Morten kastede sig ind i som projektleder, var kampen for standarder på sundhedsområdet.
Standarder på sundhedsområdet
Som mange måske erindrer, arbejdede vi med MedCom standarder på området på sundhedsområdet. For udveksling af telemedicinske oplysninger, havde MedCom og KMD udviklet en særlig dansk standard. Morten så det som sin opgave at få denne standard erstattet, hvilket han i første omgang ikke høstede ros for. Det lykkedes ham imidlertid at få projektets interessenter med på, at projektet skulle gennemføres med afsæt i de internationale HL7 standarder, som hele branchen i dag bruger på sundhedsområdet.
Mortens kamp var på den ene side en kamp for åbenhed og integration og samspil med innovative løsninger fra 3. parter til gavn for patienterne. Men det var også en kamp for en fornuftig – og billig – erhvervspolitik, idet valget af internationale standarder gør virksomhedernes vej ud på eksportmarkederne meget kortere. Begge dele understøtter investeringslysten og innovationskraften i Danmark i forhold til udviklingen af nye sundhedsløsninger til gavn for os alle.
Danske standarder besværliggør entrebilletten til udlandet
Når jeg tager historien op, skyldes det, at jeg i dag selv sidder i den fælde, som Morten fjernede på sundhedsområdet, idet jeg sidder med internationalisering på biblioteksområdet. Det er nemlig sådan, at Det fælles bibliotekssystem (FBS) i Danmark, som min arbejdsgiver leverer, er bygget efter særlige danske standarder. Entrebilletten for at komme til udlandet med denne nybyggede løsning er derfor et temmelig stort millionbeløb, som gør det svært at finde en positiv business case i forhold til internationaliseringen.
Internationalisering er vigtig for den samlede business case
Store it-projekter i Danmark kan pga. kompleksitet være risikofyldte, og de vindes som udgangspunkt kun i en skarp konkurrence. Derfor er mulighederne for at kunne videreføre løsningerne, delkomponenter eller kompetencer udenfor landets grænser en vigtig del af business casen, når en leverandør beslutter at byde på en opgave. På samme vis er leverandørens samlede business case også væsentligt for kundernes mulighed for at opnå attraktive bud og moderne løsninger.
I FBS er adgangen til eksportmarkederne gjort meget svær og lang. Udover at forringe leverandørens business case, så spænder det også ben for den produktudvikling, inspiration og innovation, som udlandet kan bringe ind i produktet til gavn for de danske kunder også. Altså en forringelse af innovationskraften.
Tænk globalt
Mit ønske er derfor, at vi i Danmark – og også i OS2 - prioriterer at gøre som Morten Kyng; nemlig at tænke globalt, inden man lukker kravene til en ny løsning, og at man gør dette uanset ejerforholdene eller løsningens karakter. Hvis alene småændringer kan gøre løsningen til noget værdifuldt i en global sammenhæng, så bidrager det både til it-leverandørers succes, og Danmarks adgang til innovationskraft fra udlandet. Det giver os alle bedre produkter foruden arbejdspladser og skatteindtægter. Og så er denne form for tænkning en billig erhvervsstøtte i forhold til det, vi ellers normalt ser og betaler for.
Billede af NASA på Unsplash.com