Blogindlæg af Pia Gjellerup, Centerleder i Center for Offentlig Innovation (COI)

Den 27. februar 2020 blev den første dansker testet positiv for covid-19. To uger senere var 514 testet positive og alle, der overhovedet kunne, pakkede deres kontorpladser ned til det, som med afbrydelser er blevet et år med hjemmearbejde og hjemmeskole.

Vi har alle fået ændret vores digitale vaner og øget vores digitale kompetencer i det forgangne år. I begyndelsen nøjedes vi med at holde driften kørende. Udviklings- og innovationsarbejde, konferencer, teamdage og udviklingsseminarer måtte vente, til vi igen kunne være fysisk sammen. Men i løbet af året har vi også måttet eksperimentere med at udvikle og innovere via digitale fora.

I begyndelsen nøjedes vi med at holde driften kørende. Udviklings- og innovationsarbejde, konferencer, teamdage og udviklingsseminarer måtte vente, til vi igen kunne være fysisk sammen.

Det anslås, at corona har accelereret udviklingen i telemedicin i USA med 10 år. Men også her hos verdensmesteren – i ikke kun herrehåndbold, men også offentlig digitalisering – har vi rykket os meget. Lynskalering og -implementering af eksisterende videoteknologi, så borgere på sikker afstand kunne møde den praktiserende læge og klinikerne på sygehusene. Gennemførelse af digitale samtaler på jobcentrene. For slet ikke at tale om de mange, mange videomøder på lige så mange forskellige platforme, som vi skrivebordsfolk har haft med vores kolleger i egen organisation og på tværs af organisationer.

Udbredelsen af vacciner og coronatest betyder, at vi kan ane et længe ventet farvel til hjemmekontorets nu ellers trygge rammer. Hvad sker der så med vores digitale muligheder – og vaner? Kører vi direkte på autopilot tilbage til tiden før corona, hvor videomøder og digitale møder var en nødløsning, vi helst var foruden? Eller kommer vi til at køre på autopilot i den stik modsatte retning, hvor de fysiske møder bliver en nødløsning?

Fra COI er budskabet klart: Lad os slå autopiloten fra, sætte os i førersædet og træffe bevidste valg om, hvilken rute vi vil udforske fremover.

Fra COI er budskabet klart: Lad os slå autopiloten fra, sætte os i førersædet og træffe bevidste valg om, hvilken rute vi vil udforske fremover. Jobcentercheferne har meldt ud, at de er klar til at fortsætte med at bruge digitale møder i beskæftigelsesindsatsen. Efter forårets peak i brugen af videokonsultationer hos læger, er Sundhedsstyrelsen begyndt at følge udviklingen mere systematisk. Meningerne er delte, men mange ser mere end et aktuelt potentiale. Til nogles overraskelse har produktiviteten for en del arbejdsfunktioner kunnet fastholdes fra hjemmearbejdspladserne, men vi begynder samtidig i stigende grad at se meldinger om, at fysisk og mental trivsel bliver udfordret, ligesom alle nye relationer er vanskelige at oparbejde, herunder nyansatte medarbejdere

Hvordan slår vi så autopiloten fra og skaber et grundlag for at træffe bevidste valg? Her er tre steder, man kan begynde:

1. Systematiser data om brugen af jeres digitale løsninger. Hvor meget bliver de brugt? Til hvilke slags møder bliver hvilke platforme brugt? Hvad oplever brugerne (medarbejdere, ledere, borgere, samarbejdspartnere) af fordele, irritationsmomenter og direkte ulemper ved de forskellige platforme?
2. Udforsk fremtidens behov og muligheder med dem, det handler om: Hvordan vil borgerne gerne møde jer – fysisk eller digitalt – og hvad er muligt? Hvordan vil jeres samarbejdspartnere gerne møde jer? Hvilke slags møder fungerer bedst henholdsvis digitalt og fysisk? Hvilke investeringer skal forskellige aktører gøre, for at I lykkes med gode samarbejder, en tilfredsstillende produktivitet og en god trivsel?
3. Tjek jeres rammer og incitamenter – og opdater dem. Har I rammer og incitamenter, som kun betjener fysisk fremmøde og efterlader den digitale løsning som en nødløsning? Hvordan skal de justeres, så incitamenterne svarer til det, I gerne vil opnå?