Udover begge at være del af et princip om åbenhed, hvad har åbne data og åben kildekode egentlig tilfælles? Her er fire bud på fordele, der går igen. Og igen.

Blogindlæg af Agnete Sig Petersen, projektmedarbejder i Open Data DK

Når det kommer til at skulle prioritere tid og penge i kommunerne er det hele tiden en afvejning af, om det kan betale sig og om det kan skabe værdi.  Et princip og en ambition om åbenhed kan derfor i nogle tilfælde virke som ekstra arbejde. For hvad er egentlig værdiskabelsen?

Alligevel har flere og flere kommuner fået øjnene op for open source (åben kildekode), fordi det ofte handler om et specifikt produkt, kommunen kan få gavn af. Hvordan forholder det sig så med værdien af åbne data?

Genbrug er sund fornuft

Genbrug fylder især meget i klimadebatten, men som mormor der levede under krigen ved, så giver genbrug også god mening økonomisk og ressourcemæssigt. Hvorfor lade noget nyttigt gå til spilde? I open source-sammenhænge bliver kildekoden brugt flere gange. En kommune kan have udviklet en genial kode til et it-system, der er brugbart for flere kommuner. Eller det kan være en mindre modifikation til en eksisterende løsning. I stedet for at andre kommuner skal starte forfra med at udvikle og tilpasse deres systemer, kan de simpelthen bruge den geniale kode – hvis den altså er open source.

På samme måde giver åbne data mulighed for, at mange flere kan få glæde af de samme data og bruge dem som byggesten i forskellige ting. Data, der normalt bruges af kommuner til at administrere kommunens faciliteter, kan eksempelvis udstilles i en app som OplevGudenåen, der sammenstiller en lang række åbne data til gavn for turister i Gudenåkommunerne.

Sharing is caring

I tråd med genbrugstanken er også deletanken. For udover at ressourcer udnyttes mere, så giver det også mulighed for mere samarbejde og flere spillere på banen. OS2-fællesskabet er et eksempel på, hvordan det ikke bare giver god kvalitet, at flere kommuner samarbejder om at tilpasse software-løsninger til kommunale behov. Men det giver også økonomisk mening, når der er flere til at betale regningen.

Åbne data giver også især stor værdi når det kommer til at samarbejde på tværs af kommuner og med den private sektor. Hvis data ikke er åbne, er det måske kun den pågældende kommunale afdeling, der har adgang til data – og er klar over, at de eksisterer. Hvis data derimod er åbne, bliver det lettere for eksterne eller andre kommunale afdelinger at få overblik over eksempelvis socioøkonomiske forhold eller infrastruktur, fx med Hedenstedkortet eller Københavnerkortet. Det bliver også lettere at lave løsninger til fx mobilitet, turisme og klimasikring, som bekendt typisk ikke holder sig pænt inden for kommunegrænserne, fx SCALGO der bruger åbne data til at lave klimaløsninger.

Flere om buddet

Hos OS2 går åben kildekode og ingen leverandørbinding hånd i hånd. Åbne data giver på samme måde flere virksomheder mulighed for at skabe en løsning med dataene, end hvis de skulle have tilladelse til at trække data ud af kommunens systemer.

For virksomheder betyder de åbne data, at de får lettere adgang til data, ikke skal vente på dataadgang for hver enkelt kommune og ikke skal bekymre sig om, hvilke af kommunens data de må bruge eller ej, fordi de åbne data allerede er godkendte til det. De åbne data tillader også, at virksomheder kan blive inspirerede og selv tage initiativ til at fx at udvikle løsninger, fx Septima der har udviklet et ruteberegningsværktøj med åbne data, som kommuner anvender og har gavn af, eller fx ved at udstille kommunernes data samlet til gavn for fx huskøbere og -ejere, som set hos DinGeo.dk.

Synlighed giver mulighed for peer-review

Åbne data giver som åben kildekode også mulighed for flere øjne på sagen. Hvis en person kigger på en åben kildekode og ser en fejl eller svaghed i koden, har vedkommende mulighed for at give besked, så det kan blive rettet. På samme måde kan åbne data være med til at styrke datakvaliteten. Det sker i første omgang internt, fordi data i nogle tilfælde kræver bearbejdning for at blive fritstillet.

I anden omgang er det fordi åbenheden skaber synlighed, og dermed mulighed for at andre kan se fejl. Mange kommuner er meget opmærksomme på at undgå fejl og er derfor ikke trygge ved at skulle udstille data. Men omvendt ville fejlen stadig have eksisteret internt i systemet. Der er fx flere eksempler på, at en person har slået sin bolig op på DinGeo.dk og set, at der er fejl i BBR-oplysningerne, hvorefter vedkommende indberetter fejlen til sin kommune. Fejl, som fx kan have stor betydning for skatteforhold. Et andet eksempel er episoden, hvor åbne valgdata førte til opdagelsen af ombytning af stemmer.

En løsning på små og store problemer

Ved første øjekast kan åbenhed i software og data synes som en uhåndgribelig tanke forbeholdt idealister. Men det er værd at investere i af flere grunde. Som tidligere skrevet er fordelene bl.a. genbrug, samarbejde, forbedring ved konkurrence og kvalitetssikring ved peer-review – og ikke mindst bedre service, løsninger og lettere tilgængelig information for borgerne. Åbne data og åben kildekode giver gode chancer for at løse små og store problemer i samarbejdet mellem offentlige og private aktører. Og ofte er der meget tid (og dermed penge) at spare i kommunerne og potentiale til bedre service og lettere adgang til information for borgerne.

Open Data DK er en forening af kommuner og regioner, der samarbejder om at fritstille deres data. Udover samarbejde med forskellige myndigheder som fx KL, Erhvervsstyrelsen og Danske Regioner i Partnerskabet for åbne offentlige data, har Open Data DK en portal, hvor kommuner og regioner kan udstille åbne data. Se mere på Open Data DKs hjemmeside.

-----

Foto af Maximaillian Conacher på Unsplash.com