25. januar udgav tænketanken Justitia 8 principper for borgernær og inkluderende digitalisering. Her argumenterer de for at sætte borgeren og dennes rettigheder i centrum for digitaliseringen frem for økonomi og effektiviseringer. Jeg vil ikke tage fat på alle principperne her, men nøjes med at se nærmere på princip 7 ”Offentligt betalt udvikling bør være offentligt ejet”.

På denne blog er det nok ikke nødvendigt at forklare, hvorfor det er en fordel for det offentlige selv at eje løsningerne. Spørgsmålet er derimod, hvilke konsekvenser har det for en kommune selv at eje en løsning.

Lidt forsimplet så svarer det til at være husejer frem for lejer. Som lejer kommer der nogen og ordner vandhanen, hvis drypper. Som ejer må man selv finde en løsning. På den anden side bestemmer man også selv, om vandhanen skal repareres eller skiftes ud.

Så når man ejer løsningen, ejer man også problemerne, ansvaret for vedligeholdelsen og udviklingen. Kort sagt, kan man ikke uddelegere ansvar, men kun opgaveløsning. Det er ikke et problem i sig selv. Det stiller bare andre krav til digitaliseringskontorene og it-afdelingerne.

Som ejer skal man fx

• være i stand til at vedligeholde en backlog eller lignende over udviklingsønsker og fejl.
• finde finansiering løbende, også til større, og måske uventede, opgaver.
  stille krav til dokumentation og kunne kvalitetssikre den.
• aftale med leverandøren, hvornår en løsning eller funktionalitet er leveret og hvilke fejl, der eventuelt dækkes af leverancen og i hvor lang tid.
• kunne få flere leverandører til at arbejde sammen om den samme løsning.
  have mere teknisk indsigt, så der er sikkerhed for, at arkitektur, informationssikkerhed mm lever op til gældende krav.

Der er ikke nødvendigvis ukendte opgaver og der er selvfølgelig også andre emner, man skal forholde sig til på en ny måde. I OS2 hjælper vi hinanden med de typer opgaver i koordinationsgrupperne og via produktkoordinatorerne. Har man løsninger, man ejer alene, så er det naturligvis vigtigt at have de ændrede krav for øje. Allerførst skal man spørge sig selv, om man er klar til at påtage sig ansvaret, og om man har de rette kompetencer. Det lyder måske svært, men det er det sjældent. Min opfordring er, at man skal kaste sig ud i det, og trækker på sit netværk, hvor der uden tvivl er gode råd og vejledning at hente.

Min opfordring er, at man skal kaste sig ud i det, og trækker på sit netværk, hvor der uden tvivl er gode råd og vejledning at hente.

Så vidt den mere tekniske side af sagen. De forretningsenheder, der benytter et system kommunen selv ejer, skal også forstå, at de ikke kan forvente, at leverandøren uden videre afhjælper fejl og er til rådighed. De er derfor afhængige af gode aftaler med leverandøren. Og er der flere leverandører i spil, så øger det kompleksiteten. Der skal derfor være en god dialog og måske også en formel aftale mellem forretningsenheden og digitaliseringskontoret (her antager jeg, at digitaliseringskontoret står for indkøb og implementering og drift af it-systemer). Med udgangspunkt i min egen organisation, så kommer vi det i møde ved at have et tæt samarbejde mellem forretningshederne og digitaliseringskontoret. Dels på ledelsesniveau, men i højere grad på medarbejderniveau. Vores projektledere og tekniske systemejere skal forstå de forretningsområder, der arbejder sammen med. Der vil altid være logikker og procedurer i forretningen, som påvirker, den måde vi varetager den tekniske side af it-systemerne.