Blogindlæg af Karen Melchior, Medlem af EU-Parlamentet

Data er i dag vores største kilde til viden. Og den viden skal komme os alle til gode. Men hvordan skal det fungere i praksis? Her skal Open Source være med.

I juli 2020 afsluttedes EU-FOSSA 2-projektet - opfølgningen på EU FOSSA, der blev lanceret på initiativ af Europa-Parlamentet efter opdagelsen af Heartbleed-bugten i 2014. Projektet lavede opgørelser om anvendt open source-software hos institutionerne, vurdererede deres sikkerhed, og specificerede krav til fremtidige EU open source-projekter. Derudover undersøgte projektet tendenser for anvendelse af open source-software inden for offentlige administrationer i hele verden, ligesom man også fik forbundet EU-institutionerne og det bredere open source-fællesskab. Det skete blandt andet gennem hackathons med udviklere fra PHP Symfony, Apache Software Foundation og EU's interne open source-projekter, hvor Kommissionen for første delte sin egen kildekode. Den viden som blev indsamlet skal bringes i anvendelse og støtten til brug af open source på EU-plan skal ikke stoppe her.

Heldigvis har Kommissionen også lanceret en open-source strategi for perioden 2020-2023. For brugen af open source er et værktøj til at sikre transparens når det kommer til håndtering af borgernes data.

Kommissionen har gennem flere open-source strategier valgt at gå forrest med at sikre denne gennemsigtighed i EU’s egne offentlige it-systemer.

Kommissionen har gennem flere open-source strategier valgt at gå forrest med at sikre denne gennemsigtighed i EU’s egne offentlige it-systemer. Strategien kommer som et led i en større digital satsning under Kommissionen under navnet Europas digitale fremtid i støbeskeen. Denne strategiske satsning er lavet, til dels, for at sikre, at vores fundamentale rettigheder overholdes i en verden, der i stigende grad digitaliseres og automatiseres, og til dels fordi, at vi ønsker et suverænt digital Europa, som ikke er afhængig af andre lande.

Men desværre er tendensen stadig, at langt det meste infrastruktur, der benyttes i det offentlige i medlemslandene, kommer fra de tech-giganter, som vi i forvejen har svært ved at lægge arm med i EU og i medlemsstaterne.

Men desværre er tendensen stadig, at langt det meste infrastruktur, der benyttes i det offentlige i medlemslandene, kommer fra de tech-giganter, som vi i forvejen har svært ved at lægge arm med i EU og i medlemsstaterne. Det er ærgerligt, når vi nu er så dygtige til at benytte it-løsninger i det offentlige, at vi ikke også kan sikre, at de er forankret på europæisk jord. Når vi udarbejder offentlige digitaliseringsløsninger, så gør vi det for borgernes penge. Derfor burde vi ikke tage os til takke med, at de kodninger der er lavet til at understøtte et system, er lukkede, fordi de er baseret på såkaldte forretningshemmeligheder. Alle andre steder i forvaltningen har vi ret til indsigt, og det skal vi naturligvis også have, når det kommer til vores it-infrastruktur.

Alle andre steder i forvaltningen har vi ret til indsigt, og det skal vi naturligvis også have, når det kommer til vores it-infrastruktur.

Hvis vi i Europa ønsker at samarbejde med at løfte vores offentlige forvaltninger gennem smart brug af it og data, så skal vi da gøre det med åbenhed overfor hinanden og med mulighed for at udvikle og innovere. Derfor skal vi tænke open source med ind i Europas digitale årti ved f.eks. tilføje bestemte virksomheders software og ved at Open Source tænkes med, i alle de forslag som Kommissionen kommer med. Og så skal vi drage nytte af alle de gode erfaringer, som vi har fået gennem EU’s tidligere open source-tiltag, så den viden der allerede findes, ikke bare bliver glemt og tabt på gulvet.