Fleksibilitet, modulære features og open source licens gør bibliotekssystem Koha et hit flere lande.

“Det är svårt att bara välja en fördel med Koha”, siger Jessica Andersson fra Alingsås Bibliotek til mig. Jessica Anderson sidder i bestyrelsen i Kohas Sveriges anvendernetværk. Det, hun taler om, er Koha, som er et webbaseret, skalerbart biblioteks managment system.

Koha-systemet er opbygget i moduler, hvor features skal styres ved at aktivere og deaktivere dem i parametrene. Det er en fleksibilitet, som Jessica Andersson finder unik i Koha.

En gave

Koha-projektet er startet i New Zealand og navngivet efter maori-ordet for ’gave’, ’donation’ eller "giving your specialty to the collective event".

Bibliotekssystemet er frigivet under licensen GNU GPL version 3  og bruges verden over på folke-, skole- og specialbiblioteker. Projektet startede i 1999 og fik første installation i 2000.

Open source licensen gør det muligt at have et åbent og aktivt nationalt og internationalt fællesskab omkring Koha-løsningen, hvor alle kan deltage i diskussioner og videreudvikle imellem andre biblioteker – små og større – for at gøre løsningen endnu bedre. Det fortæller Jessica Andersson.

Bidrag til det svenske netværk

Koha-projektet har 16 anvendergrupper i deres wiki. Syv af dem er fra Europa. Det svenske netværk er en af dem. Netværkets medlemmer er bl.a. Skolbiblioteken i Västerås stad, World Maritime University og Blekinge tekniska högskola.

"Finally, you certainly don't need to be a developer to participate in the Koha community!” står der på wikisiden om deltagelse.

Jessica Andersson bakker op. Selvom hun og hendes kollegaer ikke har kunne bidrage med kode, har de været en aktiv del af udviklingen af en svensk backend til fjernlån, oversættelse samt informationsmateriale og videoer. Hun forklarer: ”Det är det som är så roligt och utvecklande med Koha, att alla bibliotek, oavsett om det är ett litet folkbibliotek eller ett stort universitetsbibliotek, kan vara med och bidra med sin kompetens.”

Anvenderne bestemmer udviklingsretningen

Tekniske beslutninger om Koha og dets udvikling bliver taget på daglig basis af medlemmerne i det store open source fællesskab. Det kan være individuelle udviklere, medlemmer af release teamet eller biblioteker, der direkte eller indirekte bidrager til eller sponsorer nye features. Diskussioner om udvikling bliver taget i fællesskabets online fora.

I front for projektets governance står en bestyrelse (Trustees of Horowhenua Library Trust) og en komite, der virker som rådgivende organ til bestyrelsen og repræsenterer bestyrelsens linje udadtil.

Tag med videre

• Koha er et skalerbart bibliotekssystem, som bliver brugt over hele verden.
• Beslutninger om videreudvikling bliver taget kollektivt i online fora.
• Alle kan deltage i videreudviklingen - også uden at kunne kode.