Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Løsninger, services og software i fællesskab
OS2 open source produkter

OS2udoglær

Formidler undervisnings- og læringsforløb for børn og unge til pædagoger og lærere.

ENGLISH SUMMARY

Giv jeres lærere og pædagoger et overblik over eksterne læringstilbud, så alle kan blive ildsjæle i deres fagområde. Alt det imens du giver børn og unge uforglemmelige oplevelser. OS2udoglær giver din organisation en samlet online portal, der dækker hele 0-18 års området. Platformen har mange søgningsmuligheder, så du kan finde, hvad du ønsker ud fra en lang række af filtre, f.eks. aldersgruppe, fag eller tidsperiode.

Brug OS2udoglær til at give børn og unge nye oplevelser, ny viden og mulighed for at tilegne sig kompetencer i uformelle læringsmiljøer inden for eks. kultur, natur og friluftsliv, naturvidenskab samt idræt og bevægelse.

Du kan indarbejde jeres eget individuelle design, så det afspejler jeres kommunes designlinje.

 

Er OS2udoglær for dig?

Er du lærer eller pædagog og søger et inspirationsværktøj til planlægningen af aktiviteter og undervisning, der foregår uden for de vante rammer? OS2udoglær er alt det.

 

Derfor skal du bruge denne løsning

OS2udoglær giver inspiration, et overblik og sparer dig tid. På platformen kan du se alle forløb samlet i stedet for at skulle sætte dig ind i og besøge alle udbydernes individuelle hjemmesider for at hente inspiration.

Løsningen er også med til at stimulere det lokale liv, fordi OS2udoglær kan udfolde kendskabet til kommunes udbydere. Du finder helt sikkert forløb, som du ellers ikke ville have fået kendskab til.

Jeres projektmedarbejdere kvalitetssikrer platformens indhold med følgende workflow:

  1. Forløbsudbyder opretter og vedligeholder deres egne forløb og redaktører gennemlæser og udgiver forløb (Du kan også lade udbyderne udgive udenom workflowet, hvis det passer bedre ind i din kommunes arbejdsmetoder).
  2. Forløbene vises på et kort, så det er muligt at orientere sig om deres geografiske placering. Kortet tilpasses de filtre, som du arbejder med.
  3. Brugerne kan kontakte udbyderne – enten i form af forespørgsel eller direkte booking – ved hjælp af en kontaktformular, der sender en mail direkte til den enkelte udbyder.

Hvis du ønsker, kan du også indlejre og opsætte forløbene i nyhedsbreve (f.eks. Mailchimp eller HeyLoyalty) og se statistik.

 

Kontakt

Tovholder Mie Bjerrisgaard Frydensbjerg, Aarhus Kommune (mif@aarhus.dk).

Du er også velkommen til at kontakt OS2-sekretariatet, hvis du vil vide mere om tilslutningsaftalen eller OS2-fællesskabet generelt.

 

Tilslutningsaftale: Omkostninger til fællesskabet ekskl. drift/support fra leverandører

Ønsker din offentlige myndighed at tilslutte sig OS2udoglær, skal I underskrive en tilslutningsaftale. Tilslutningsaftalen sikrer vores fælles vedligeholdelse- og udviklingskraft.

Du forpligter til en tilslutningsafgift (engangsbeløb) på 15.000 kr. samt et årligt vederlag på 40.000 (per 1/1/2019). Vederlaget går til vedligeholdelse af løsningen samt mindre videreudviklingsopgaver.

FIND TILSLUTNINGSAFTALEN HER

En udfyldt og underskrevet tilslutningsaftale skal sendes til OS2-sekretariatet på os2@os2.eu

Tak fordi du støtter op om fællesskabet med din tilslutning!

Læs mere om tilslutningsaftaler.

 

Priser fra leverandørerne

Når du bruger software med open source licens, er du fri til at vælge drifts- og/eller supportleverandør eller stå for det selv. En leverandør, som kan drifte, er Novicell.

 

--------

Alle OS2-produkter er offentliggjort på open source licens. Hvilket betyder man har frihed til at stå for egen implementering eller vælge egen leverandør. Læs mere om frihederne i Open Source