Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Vejledning for processen for produkter i OS2

OS2 er som forening kendetegnet ved en stor innovationslyst og -kraft. Nedenstående model illustrerer de forskellige trin, projekterne skal igennem, og hvem der i processen træffer beslutning om projektets videre færd.

Trin 1: Kontakt OS2-sekretariatet

Kontakt sekretariatet. Sekretariatet vil hjælpe med at formulere projekterne efter OS2s retningslinjer, og indplacere projekterne i et af de 3 niveauer. Efterfølgende omformes projekterne fra idé til koncept. Som det ses på figuren, kan der i processen ske flere tilbageløb, hvor dele af projektideen skal efterprøves, gentænkes eller omformuleres.

Trin 2: Implementering

Er projektet på niveau 1, kan det fortsætte direkte til implementering
Er projektet på niveau 2 eller 3, skal projektkonceptet præsenteres for bestyrelsen, hvor der sker en vurdering og prioritering af projektkoncepterne.

Igen kan der være mulighed for et tilbageløb, hvor projektet ikke afvises, men skal igennem idegenereringsprocessen én gang mere. Årsagerne kan eksempelvis være manglende strategisk fit med OS2’s overordnede vision og strategi, manglende overholdelse af krav til udbud, Open Source, arkitekturkrav mm.

Godkendes projektkoncepterne, kan de igangsættes og senere implementeres.

Tilbagemeld løbende om fremdrift, økonomi mv. om projekterne til sekretariatet. Tilbagemeldingen er vigtig for løbende at sikre, at projekterne har den forventede fremdrift og leverance. Samtidig er det vigtigt at have mulighed for at genoverveje projekter, hvor de eksempelvis viser sig ikke at kunne realiseres inden for den estimerede økonomi eller de forventede rammer for projektet. Med andre ord: OS2-projekter skal behandles som alle andre kommunale projekter.

Trin 3: Projektet er blevet til et produkt

Når projektet er færdigudviklet og implementeret i de første kommuner, vil OS2 være beriget med et nyt projekt. Dette produkt vil efterfølgende blive fulgt af en koordinationsgruppe, som har til opgave at sikre produktets løbende udvikling, herunder håndtering af ændringer, overvågning af SLA, arkitekturtilpasninger mv.

Nu skal produktet ind i OS2 – se vejledningen her.

Spørgsmål og svar på OS2viden

faq.os2.eu bruger vi OS2loop til at hjælpe hinanden. Få svar på dine spørgsmål eller hjælp andre ved at besvare deres.