Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

OS2mira

En app hvor borgere og patienter kan registrere smerter/humørsvingning/aktivitet mv.

Er det svært for dig at huske præcist, hvordan du har haft det mentalt og fysisk for to uger siden? Det er det også for patienter med f.eks. kroniske smerter eller anden længerevarende lidelse.

OS2mira er en app for alle, der arbejder med borgere og patienter. Med OS2mira kan medarbejder og borger oprette en plan, hvor borgeren registrerer f.eks. smerte, humør, arbejdstid i praktik eller noget helt fjerde. Det er også muligt for borgeren at ’tagge’, hvad de har lavet den pågældende dag. Appen hjælper med at kunne se sammenhænge mellem fx aktivitet og smerteniveau.

Appen kan bruges flere steder i både det kommunale og regionale arbejde. Aktuelt er den i test hos både virksomhedskonsulenter, bostøtter, ergoterapeuter med specialiseret genoptræning og hos andet sundhedsfagligt personale (bl.a fysioterapeuter, læger, psykologer og kostvejleder).

Mulighederne er mange, potentialet er stort.

Værdi

Borgeren modtager notifikationer, når de skal udfylde i appen og angiver f.eks. smerte på en skala fra 0 til 10. Informationerne samles i en overskuelig graf, som både borger og den tilknyttede medarbejder kan se. Begge parter kan nu forberede sig til samtaler eller behandlinger ved at se, hvordan det er gået siden sidst i OS2mira-appen.

Behov

Når medarbejderen skal forberede sig på samtale med eller behandling af en borger, er det essentielt at vide, hvordan det er gået siden sidst. OS2mira er et alternativ til analoge metoder som kinabøger og udfyldningsark. Appen sender notifikationer, så borgeren husker at registrere i appen.

 

Jeg oplever, at jeg er bedre forberedt til mødet med mine borgere. Og jeg ser, at borgerne får en bedre forståelse for sammenhæng mellem fx smerte og aktiviteter.

– Morten Vedsø Szygenda, fysioterapeut, Aarhus Kommune.

 

Interesseret i at høre mere? Kontakt OS2-sekretariatet på os2@os2.eu

Tilknyttede OS2-partnere

Aarhus Kommune

Gruppedeltagere

Charlotte Heikendorfs billede
Charlotte Heikendorf
OS2 - Offentligt Dig...