Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Fællesskab, udvikling, open source
OS2 Offentlig partner

Aalborg Kommune

Hvilken offentlig kommune/institution/forvaltning? 

Aalborg Kommune er en kommune i Region Nordjylland, og er Danmarks tredjestørste kommune med omkring 212.000 indbyggere, og den sjettestørste kommune målt på areal. Største by i kommunen er Aalborg med omkring 114.000 indbyggere. Aalborg Kommunes styreform er mellemformstyre med delt administrativ ledelse, hvilket betyder, at der udover borgmesteren seks rådmænd med det administrative ansvar for hver deres forvaltning. Aalborg Kommune har et budget på 15-16 mia. kr., og der er omkring 18.000 ansatte.

Kommunen opstod i sin nuværende form ved kommunalreform i 2007, hvor Hals Kommune, Nibe Kommune og Sejlflod Kommune gik sammen med den tidligere Aalborg Kommune om den nye storkommune.

I Aalborg Kommune er vækst, viden og velfærd i højsædet. Aalborg er gået fra at være en industriby til også at være en moderne vidensby med et globalt udsyn. I kommunen er der et undervisnings- og forskningsmiljø af stor kvalitet og originalitet, og de videregående uddannelser med Aalborg Universitet som flagskib har sat vores studieby på verdenskortet. Det har også betydet en omfattende byfornyelse, kulturlivet er blevet langt mere mangfoldigt. Kommunen er også med til at sætte nye standarder for ældres pleje og trivsel med fx opførelsen af Fremtidens Plejehjem, hvor ny velfærds- og sundhedsteknologi er med til at give beboerne meningsfulde hverdage. I Aalborg Kommune findes også landets tredjestørste lufthavn, som hvert år vækster meget positivt – og som den eneste lufthavn i Danmark stiller vi gratis parkeringspladser til rådighed for alle rejsende.

Hvorfor er I med i OS2? 

Aalborg Kommune ønsker generelt at støtte op om det fælles samarbejde, også i OS2. I starten var kommunen med omkring Umbraco web-samarbejdet, men er i dag også med omkring OS2kravmotor.

Hvilke Open Source løsninger/produkter anvendes? 

Piwik – Open Analytics Platform; Aalborg Kommune benytter Piwik Pro, der garanterer 100% data kontrol, og løsningen er i overensstemmelse med flere forskellige privatrettighedslovgivninger. Vi bruger cloud suiten hos dem, og drifter ikke løsningen selv. Data opbevares i EU. Vi har mulighed for at sætte et script på sitet, hvor brugerne kan frasige sig opsamling af statistik for brug af hjemmesiden – så løsningen vil også være compliant med de kommende GDPR stramninger.

Hvilke OS2 projekter / produkter har I? 

OS2kravmotor; Aalborg Kommune ser det rationelle i, at kommunerne samarbejder om de non-funktionelle krav (specielt med fokus på it-sikkerhed og it-arkitektur) i en delt autoritativ kravbank.