Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Strategi for Danmarks digitale vækst

Erhvervsministeriet udsendte tidligere på året en strategi for Danmarks digitale vækst. Der er afsat 1 milliard kroner til i alt 38 initiativer, der skal bringe Danmark på forkant med den digitale udvikling.

KL's formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup Larsen er meget tilfreds med udspillet. Den offentlige sektor har en afgørende rolle i at skabe de rette rammer - blandt andet gennem teknologiske muligheder, der skal sikre vækst og arbejdspladser i hele landet, skriver kl.dk.

"Teknologien er en vigtig del af kommunernes daglige opgaveløsning i både stort og småt", siger Thomas Kastrup Larsen. I OS2 arbejder vi og vores medlemmer konstant med at udvikle og forbedre it-løsninger til kommunerne. Filosofien med det åbne fællesskab skal fremme samarbejde, deling og digital udvikling for de offentlige myndigheders slutbrugere.

Danmark skal være en digital frontløber

Med den nye strategi er regeringens vision, at Danmark skal være en digital frontløber, som skal bringe store muligheder for den enkelte og vores samfund. Med OS2's governance og konstante udvikling søger vi konstant at finde løsninger, der gør arbejdet nemmere for brugerne til gavn for borgerne.

Læs hele strategien her.