Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Skal deling, samarbejde og digitalisering på agendaen til Folkemødet?

Skal jeres organisation markere jer på digitale dagsordener til folkemødet 2018, vil OS2 meget gerne bidrage til debatten.

Offentlig digitalisering, deleøkonomi og tværkommunalt samarbejde er i den grad på den politiske dagsorden i disse år. Med vores 61 medlemskommuner og 15 driftsklare Open Source løsninger har OS2 skabt et fællesskab, som er åbent, resultatskabende og ligeværdigt. Et fællessakb som i den grad har markeret sig som en vigtig og relevant brik i den offentlige digitalisering.

Der er fokus på, hvordan det tværkommunale samarbejde ikke alene gør, at kommunerne deler udgifterne til udvikling af offentlige it-systemer, og dermed gør dem billigere. Videndeling er alfa og omega, og betyder, at medlemmerne er med til at gøre hinanden og systemerne bedre – til glæde for borgerne.

Netop derfor ønsker OS2 at byde ind med vores faglige indsigt vedrørende open source, digitalisering, tværkommunalt samarbejde og offentlig digitalisering. Vi kan evt. tilbyde en gratis ordstyrer, deltagelse i paneldebat samt afholdelse af oplæg i form af vores sekretariatschef Rasmus Frey eller evt. OS2’s bestyrelse.

OS2s bestyrelsen er sammensat af:

  • Michel van der Linden, Teknik- og Udviklingsdirektør, Kalundborg Kommune
  • Bo Fristed, Chef for ITK, Aarhus Kommune
  • Henrik Brix, It- og digitaliseringschef, Favrskov Kommune
  • Leon Johansen, It- og forretningsudvikler, SKI
  • Jens Kjellerup, Sekretariatschef, Ballerup Kommune

Kontakt Rasmus Frey på 31 15 45 25 eller rafr@aarhus.dk