Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

OS2 på podiet og dagsordenen til Udbudsoverblik 16

OS2, var på podiet til Udbudsoverblik 16 i Børssalen for at fortælle om hvordan det kommnunale open source fællesskab er en mulighed for at blive leverandør til de offentlige it-projekter de kommende år.

”Meningen med ”Udbudsoverblik” er, at både leverandører og udbydere får mulighed for at gå i tidlig dialog med hinanden, inden det endelige udbud er på plads. Det giver både en fordel for leverandørerne, som kan få bedre indsigt i de kommende udbud og for udbyderne, som får mulighed for input til løsningsmuligheder, der kan nå at blive medtaget.” Skriver IT Branchen i deres beretning om Udbudsoverblik 16 der netop er afviklet i Børssalen.

De nye regler har netop åbnet op for dialogbasseret udbud, hvilket også var et gennemgående tema i flere oplæg til arrangementet.

I OS2 kan vi ikke være mere enige i at leverandøre, kunder, udbydere og andre interessenter bør gå i direkte dialog om at finde og udvikle fremtidens it-løsninger.

Men hvorfor er OS2’s arbejde basseret på samarbejde og dialog mellem udbyder (kommuner) og leverandør. ”Vores fokus er at lave de rigtige løsninger som løser de rigtige behov” siger OS2’s forretningsleder Rasmus Frey.

”Vi gør det ved at vi har et tæt samarbejde kommunerne og leverandørerne i mellem, sådan at vi i fællesskab udvikler de bedste løsninger.


Fordelen er blandt andet at kommunerne og leverandørerne i fællesskab spotter de huller og behov, som er i dagligdagen og forretningen. Vores vigtigste opgave er at dele vores resultater med alle, sådan resourcerne bliver brugt på at skabe nye og bedre resultater. Når den dybe tallerken er opfundet deler vi den i fællesskabet, og forsøger at understøtte nye behov” Afslutter Rasmus Frey.

 

Foto: @Simon, Büro Jantzen // burojantzen.com
fra It-branchens Udbudsoverblik 16 i Børssalen.