Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

OS2 har afholdt generalforsamling 2017

Billeder er taget af Bastian Ilso Hougaard og benyttes under licensen CC-BY-SA 4.0.
-----

Den 24. maj 2017 var OS2-fællesskabet samlet til generalforsamling på Horsens rådhus. Der var lagt op til en spændende og inspirerende dag med både den formelle dagsorden for generalforsamingen. Men også en dag med masser af plads til netværk, debat og inspiration. Som altid når OS2-fællesskabet samles er det et åbent fora og alle er velkommen. Derfor var generalforsamlingen igen i år velbesøgt af både medlemmer, leverandører og andre med interesse for deling og offentlige digitalisering.

Ordinær generalforsamling

Til dirigent for generalforsamlingen vælges Lars Faurholt fra Horsens Kommune. Formand Michel van der Linden fremlægger status på året i form af bestyrelsens beretning. Beretningen efterfølges af formandsvalg samt valg af bestyrelsesmedlemmer. Dernæst fremlægger kasser Bo Fristed regnskabsstatus samt budget for 2018. Den ordinære generalforsamling afsluttes med forslag til vedtægtsændringer samt drøftelser under punktet eventuelt.

Alt i alt en generalforsamling som foregik i god ro og orden og med enstemmige beslutninger. Vi var så hutigt færdige at der opstod en lille udfordring med for meget tid til rådighed.

Bilag til generalforsamling:

Leverandører og netværk

Der er tradition for at inddrage OS2-leverandørerne og skabe rammerne til netværk. I år var der masser af tid til at netværk og dialog med både leverandører og andre deltagere. Vi havde sørget for at leverandørerne fik stillet et højbord til rådighed i forbindelse med netværk og frokost. Vi håber alle fik talt med alle og at leverandører som deltog fik noget ud af det. Kantinen på Horsens rådhus havde forøvrigt frembragt en fremragende forkost til os.

Pitch sessions

Som noget nyt afprøvede vi et pitch format. Her indbød vi til at man på 5 minutter fremlægger en ide, koncept, tanke eller andet. Forhåbeligvis afføder dette en interesse fra andre og et nyt projekt kan skabes. Pitch sessions er helt sikkert et format vi vil arbejde videre med i fremtiden, så kan vi også øve os på at holde tiden :).

I år fremlagde Julie fra Rebild Kommune tanker om, at kommunerne går sammen om at udvikle fælles værktøjer som skal hjælpe med, at løfte de opgaver der følger af den nye persondataforordningen. Løsninger kunne for eksempel være Awareness, e-learning og effektmålings værktøjer. Flere kommuner har vist interesse og vil man være med så tag kontakt til Julie Ravn (jura@rebild.dk).

Pernille og Anders som deltog på Dansk ITs Disrupt Denmark Hackathon forud for konferencen offentlig digitalisering fremlagde deres bud på at løse OS2 casen om borgertryghed. Slides om OS2care kan hentes her.

Til slut præsenterede Niels Nordberg fra Ballerup Kommune og Henrik fra Magenta den nye løsning OpenDesk. Et enkelt brugerinterface med ESDH integration bygget ovenpå Alfresco. OpenDesk stiller i første omgang projektrum og dokumenthåndtering til rådighed. Løsningen bliver fuldt tilgængelig i OS2 og forhåbningen er at andre kommuner vil være interesseret i at deltage i videreudviklingen. Tag kontakt til Niels (neno@balk.dk) for mere info.

OS2cloud

Dagens store lancering blev nået og os2cloud.dk er klar til at blive taget i brug. OS2cloud er et tilbud til medlemmer af OS2, der ønsker en enkel adgang til at køre virtuelle servere i et dansk datacenter med en enkel selvbetjeningsbrugerflade. Med OS2cloud kan man nemt etablere den nødvendige infrastruktur for at afvikle OS2 og andre open source produkter. Målsætningen er at stille alle OS2s produkter til rådighed som prækonfigurerede servere, der kan startes i OS2cloud med et enkelt klik.

OS2cloud er hardware ejet af OS2 og driftet i Danmark i samarbejde med Origo Systems. Origo leverer også den software der gør det muligt at bygge og vedligeholde en simpel brugergrænseflade, med one click installation af OS2 apps samt andre prekonfigurerede applikationer. Læs mere om OS2cloud i FAQen eller ved at kontakte OS2.

I resten af 2017 som er vores pilotperiode vil OS2cloud være gratis at benytte.

Oplæg af Christian Waldström

Vi havde inviteret PH.D. og lektor ved Aarhus universitet Christian Waldström til at holde et inspirationsoplæg om netværk og sammenhængende af netværk i organisationer. Christian brugt 40 minutter under titlen Netværk: Organisationers skjulte ressource. Et inspirerende oplæg hvor vi lærte en hel masse om hvordan netværk typisk ser ud og fungere. Hvem taler med hvem?, hvem står udenfor?, hvem får danner bro imellem netværkene? og hvem er i fare for at brænde ud?. Hvordan er det lige med de der Competent Jerks og Lovable Fools i organisationen?. Og hvad med afstand? Betyder det noget i forhold til relationerne og de netværk som dannes. Spændende oplæg fra Christian.

Christians slides kan hentes her.

Debat om fællesskabernes præmis

Vi afsluttede dagen med en god debat imellem OS2 og leverandørerne om fællesskabet. Deltagerne blev af ordstyreren bedt om at forhold sig til hvordan det perfekte samarbejde mellem det offentlige som kunde og it-leverandørerne kunne se ud. Hvordan vi kan sikre åbenhed og tilgængelighed for alle og ikke mindst hvilke værdier både kommunerne som leverandørerne kan få ud af fællesskaber og ved at samarbejde på tværs.

Debatten rejste en masse interesante problemstillinger og udfordringer. Bla. om et fællesskab også kan blive for åbent. Hvordan sikre vi at det er tydeligt at open source ikke er det samme som gratis. Er det i virkeligeheden alle som kan lave forretning på modellen. Alt i alt en rigtig god debat og et bevis på at vi med OS2 har fat meget af det rigtige. Samt at den fortsatte dilaog med leverandørerne vil sikre, at også nogle af udfordringerne rejst i debatten kan ryddes af vejen.

 

Vi takker for en rigtig god generalforsamling, tak til alle der deltog og tak til Horsens for lån af den smukke foredragssal.

Vi ses igen til næste år.

 

Alle bilag:

Tilføj kommentar