Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Løntilskudsstilling som Community Manager til Open Source arbejdet i OS2 og Aarhus Kommune

Løntilskudsstilling som Community Manager

Til OS2 fællesskabet og arbejdet med Open Source i Aarhus Kommune søger vi en community manager.

I OS2 fællesskabet og Aarhus Kommune arbejder vi med udvikling af digitale open source løsninger. Vi stiller struktur og viden til rådighed som gør det nemt for kommunen at igangsætte, udvikle og drifte open source løsninger.

Stillingen vil være tilknyttet Aarhus Kommunes Open Source arbejdsgruppe samt OS2 fællesskabet. OS2 fællesskabet har en større projekt- og produktportefølje samt rigtig mange interessenter i det offentlige landskab.

Den daglige drift for OS2 foretages af fællesskabets forretningsleder. Men vi har mange daglige opgaver som forretningslederne ikke kan dække, derfor søger vi en dygtig community manager/ kommunikationsmedarbejder til at assistere forretningslederen i det daglige.

De primære opgaverne vil være:

  • Kommunikere om Open Source arbejdet, herunder:
    • Indsamle og formidle de gode fortællinger.
    • Koordinere med andre fællesskaber.
    • Koordinere med projekter og produkter.
    • Koordinere med andre interessenter og leverandørpartnere.
  • Vedligeholde kommunikationsplan og årshjul.
  • Vedligeholde hjemmeside og sociale medie profiler (Twitter og LinkedIn).
  • Udsende nyhedsbrev.
  • Organisere events og messedeltagelse.

Nødvendige kompetencer:

  • En faglig baggrund som f.eks. Cand IT, journalist e.l.?
  • Struktureret og selvstændigt arbejdede.
  • Gode kommunikationsegenskaber.
    • Formidling af til tider komplicerede emner.
    • God til at skrive.
  • Kendskab til vedligeholdelse af SoMe, primært Twitter og LinkedIn.
  • Kendskab til Drupal CMS eller som minimum kendskab til brugen af et CMS.
  • Gerne kendskab til Mailchimp nyhedsbreve.
  • En fordel hvis du har grafisk snilde og erfaring med let billedbehandling.
  • Kendskab til Microsoft Office, specielt Word og Powerpoint.
  • Interesse for Open Source.

 

Jobbet er en løntilskudsstilling og er tilknyttet Aarhus Kommunes arbejde med Open Source.

Kontakt afdelingsleder i ITK, Martin Vellerup (mvel@aarhus.dk) eller forretningsleder i OS2, Rasmus Frey (rafr@aarhus.dk) for mere information.

 

PDF icon Download opslaget som PDF