Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Løsninger, services og software i fællesskab
OS2 open source produkter

OS2udoglær

Med OS2udoglær får du en Drupal platform til at administrere og formidle uddannelses- og læringsforløb. Portalen kan indeholde nyheder, forløb for børn og unge samt kurser for lærere og pædagoger. Det er muligt at indarbejde eget individuelle design, der afspejler din kommunes designlinje.

Portalen kører på følgende workflow, så du kan sikre kvaliteten af indholdet:

  1. Forløbsudbyder opretter og vedligeholder deres egne forløb og redaktører gennemlæser og udgiver forløb. (Du kan også lade udbyderne udgive udenom workflowet, hvis det passer bedre ind i din kommunes arbejdsmetoder)
  2. Forløbene viser på et kort, så det er muligt at orientere sig om deres geografiske placering. Kortet tilpasses de filtre, som brugeren arbejder med.
  3. Brugerne kan tage kontakt til udbyderne – enten i form af forespørgsel eller direkte booking – ved hjælp af en kontaktformular, der sender en mail direkte til den enkelte udbyder.

Desuden er der adgang til indlejring og opsætning af nyhedsbrev (eks. Mailchimp eller HeyLoyalty) og statistik.

 

OS2udoglær hjælper dig med at blive endnu mere en ildsjæl

Portalen er et inspirationsværktøj, udviklet til pædagoger og lærere, til planlægningen af aktiviteter og undervisning, der foregår uden for de vante rammer. OS2udoglær er en samlet online portal, der dækker hele 0-18 års området – og hvor en avanceret søgning giver muligheden for at filtrere ud på en lang række af filtre f.eks. aldersgruppe, fag eller periode. Det giver børn og unge en mulighed for at få nye oplevelser, nye viden og mulighed for at tilegne sig kompetencer i uformelle læringsmiljøer inden for eks. kultur, natur og friluftsliv, naturvidenskab samt idræt og bevægelse.

 

Her får du et væld af muligheder

Alle kommuner har et væld af spændende undervisnings- og læringsforløb. Med portalen kan lærere og pædagoger danne sig et samlet overblik over de mange spændende forløb, der findes i din kommune. Det er tidsbesparende for lærere og pædagoger at se alle forløb samlet i stedet for at skulle sætte sig ind i og besøge alle udbydernes individuelle hjemmesider for at hente inspiration. Det er med til at udfolde kendskabet til kommunes udbydere – og der er stor sandsynlighed for at støde ind i forløb, som de måske ellers aldrig ville have fået kendskab til.

 

 

Kontakt

Kontakt tovholder Mie Bjerrisgaard Frydensbjerg (mif@aarhus.dk), hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om projektet.

 

 

--------

Alle OS2-produkter er offentliggjort på open source licens. Hvilket betyder man har frihed til at stå for egen implementering eller vælge egen leverandør. Læs mere om frihederne i Open Source.

Medlemsskab

Tilknyttede OS2-partnere

Tilknyttede OS2-leverandører