
Netcompany blev grundlagt år 2000 og har hovedkvarter i København. I dag er vi et internationalt selskab med mere end 2000 medarbejdere i 6 lande.
Vi er en rendyrket it-serviceleverandør af innovative, samfunds- og forretningskritiske løsninger, der fremskynder kundernes digitale omstilling gennem udvikling, vedligehold og drift af digitale platforme, kernesystemer og brugerflader.
Vi leverer end-to-end it services, fra rådgivning og udvikling til implementering og drift, til en bred kundebase bestående af store og mellemstore Nordeuropæiske virksomheder fra forskellige industrier i de private og offentlige sektorer.
Gennem årene har vi holdt fast i vores kerneværdier og er aldrig gået på kompromis med de kvaliteter, som vores virksomhed blev grundlagt på.
Vi tager ansvar
Vi tager ansvar for at vores kunder bliver succesfulde. En kontinuerlig række af it-leverancer i høj kvalitet, i rette tid og til aftalt budget taler sit eget sprog. Og vi tager ansvar for at finde vores medarbejderes talent og realisere deres succes med markedets bedste og mest velansete karrieremodel. I kombination har det gjort os til markedets mest succesfulde it-virksomhed.
Forretningsfokus
Hos Netcompany kombinerer vi professionelt håndværk med hurtighed og fleksibilitet. Vores brede forretningsmæssige kompetence, metode og indsigt i teknologi sikrer, at løsningerne er teknisk solide, organisatorisk forankrede og leverer de ønskede økonomiske resultater.
Tæt på kunden
Vi hylder et tæt samarbejde med vores kunder, så kvalitet og forankring sikres bedst muligt. Vi plejer at sige at vi ”arbejder med” vores kunder i modsætning til at ”arbejde for” vores kunder - derfor sidder vi typisk også på kundens lokation. Vores professionelle, fleksible og ansvarsbevidste medarbejdere er ansat i Netcompany, fordi de leverer top-resultater hver gang og samtidig er behagelige at arbejde sammen med for vores kunder.
Vores stærke kompetencer inden for alle væsentlige it-discipliner sikrer dig en sammenhængende løsning, der samtidig har fokus på forretning og høj brugervenlighed.
- Applikationsudvikling
- Digitale kundeportaler
- Cognitive Computing
- E-handel og PIM
- CRM og marketing
- Data og indsigt
- Apps og mobil
- ERP
- Applikationsvedligehold
- Drift og infrastruktur
- Sags- og dokumenthåndtering
- Ibrugtagning og træning