Hvorfor skal jeg vælge et OS2-produkt?
Et produkt i OS2 er Open Source og bygger dermed de 4 friheder: Friheden til at bruge, til at studere, til at modificere og friheden til at dele.
Man skal vælge OS2-produktet af flere grunde, men vigtigst selvfølgelig at man har et behov som produktet løser. Dernæst fordi:
Man ønsker stor indflydelse på løsning og kan flytte udviklingen tæt på forretningen. Man ønsker nemt at kunne tilpasse løsningen til egen virkelighed. Man ønsker at dele viden og opbygge kompetencer sammen med andre der anvender produktet. Man ønsker at indkøbe software som ikke er ejet af en specifik leverandør og dermed fri af bindinger. Man ønsker mere for pengene ved at fælles løsninger på fælles behov deles og ved at få udviklet funktionalitet i samarbejde med andre.