Hvad er et passivt medlemskab?
Et projekt eller et produkt i OS2-fællesskabet kan benytte betegnelsen "passivt medlemskab" i forbindelse med tilslutningen. Denne form for støtte anvendes, når der er et udviklingsbehov i projektet/produktet, typisk hvis produktet skal modnes eller mangler funktionalitet. Det kræver penge at udvikle, og et projekt/produkt i OS2-fællesskabet er afhængig af investering fra medlemmer, som kan se potentialet i løsningen. Uden denne investering bliver projektet/produktet ikke til noget. Det passive medlemskab kan bruges til at få myndigheder, som ellers ville vente med at tilslutte sig, med i samarbejdet og bidrage til udviklingen. Det er altså et vigtigt element til at sikre den nødvendige økonomi i et projekt/produkt.
Det kan også forklares således: Hvis du gerne vil bruge produktet, men ønsker at vente på næste version, så kommer du til at vente længe, medmindre du bidrager til udviklingen frem mod næste version. Derfor skal du støtte økonomisk med et passivt medlemskab.