📄 Bliv en aktiv leverandør
Bliv en aktiv leverandør
– find behovet hos de offentlige medlemmer
Skåret helt ind til benet er der seks måder til at blive aktiv i OS2-fællesskabet som leverandør og ja, de kræver alle noget af dig:
- Hold dig til, når de offentlige medlemmer i OS2 kigger rundt efter leverandører til rådgivning, drift, hosting og support. OS2 stræber efter flerleverandør samarbejde i de fleste OS2-produkter. Dette er en typisk måde at deltage i fællesskabet.
- Byd dig til, når et OS2-produkt har brug for et code review eller rådgivning. Ovenstående punkt føder ind i dette.
- Se muligheder når f.eks. nationale løsninger har brug for lidt ekstra kærlighed for at fungere hos OS2s medlemmer.
- Bliv direkte hyret af en offentlig myndighed til at dække et behov, lav den på open source licens og opfordr myndigheden til at donere løsningen til OS2-fællesskabet.
- Vær med i udbud om udvikling.
- Indgå i og skabe dialog. Kontakt endelig sekretariatet.
Når du underskriver partneraftalen, skriver du samtidigt under på, at al din udvikling til OS2 skal være open source og at du er klar over, at dine priser skal være gennemsigtige.