Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Nyhedshedsbrev til flytjord-kommunerne, maj 2020

Kære FlytJord.dk kommuner

 

Sommeren er lige rundt om hjørnet og snart går flere af os på ferie. De sidste par måneder har budt på en noget anden hverdag, end den vi tidligere har været vant til. Al kommunikation med kollegaer, virksomheder og rådgivere, er foregået via computer og telefon, og arbejdsopgaverne er udført fra hjemmekontoret. En del af dette arbejde har blandt andet været, at få en driftsaftale på plads med NIRAS og den er nu på plads. I driftsaftalen indgår en databehandleraftale.

 

OBS: Hvis I har behov for en særskilt databehandleraftale, skal hver kommune indgå en særskilt aftale med NIRAS.

 

Derudover har arbejdsgruppen udarbejdet et FlytJord.dk nyhedsbrev, som blev sendt ud til jordmodtagere, transportører og anmeldere den 29. maj 2020. Modtagerne af nyhedsbrevet er primært FlytJord.dk brugere, som tidligere har oplyst, at de gerne vil modtage nyheder osv. om FlytJord.dk. Arbejdsgruppen har i 2019 arbejdet på at få udviklet og implementeret en række ændringer, som FlytJord.dk kommunerne i fællesskab blev enige om, ville forbedre den eksterne og interne brugerflade i FlytJord.dk. Arbejdet med de enkelte forbedringer fremgår af vedhæftede nyhedsbrev. Forbedringsønsket vedrørende kommunikation (CR8), måtte udgå i forbindelse med denne implementering. Arbejdet med at få udviklet og implementeret denne del vil blive igangsat så snart det er muligt i samarbejde med NINAS.

 

Slutteligt kan vi oplyse, at det næste samarbejdsmøde, som skulle have være afholdt i marts, rykkes frem til den 14. september 2020. Mødet afholdes som tidligere aftalt i Skanderborg og vi glæder os til at besøge dem og se jer alle igen. Her bliver mulighed for at drøfte udvikling af Flytjord.dk. Desuden skal Flytjord.dk flyttes over på en mere tidssvarende platform. NIRAS deltager i en del af mødet. Invitation følger. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

 

På vegne af styregruppen, ønskes I alle en god sommer.

 

Pia Winter Bjergaarde

Mikkel Glargaard

Simon Mundus

Bo Utoft

Miljøingeniør

Miljømedarbejder / Geolog

Miljømedarbejder

Kst. Teamleder

Roskilde Kommune

Solrød Kommune

Vordingborg Kommune

Aarhus Kommune

+45 46313644

+4556182000

+4555362497

+4589401928 

BilagStørrelse
PDF icon flytjord_nyhedsbrev_maj_2020.pdf528.84 KB

Publiceret i gruppen