Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Udvikling af OS2datascanner – Hvem vil være med?

Ca. læsetid: 3 mins

Kære anvender af / interesseret i OS2webscanner/OS2datascanner

Bruger du i dag OS2webscanner, og kender du ikke OS2datascanner, så kan du læse mere om løsningen her: https://os2.eu/produkt/os2datascanner De vigtigste forskelle er, at løsningen er udvidet med filscanning og mailscanning.

Vi nedsatte for nylig en koordinationsgruppe (https://os2.eu/wiki/koordinationsgruppe-os2datascanner) for OS2datascanner. Det overordnede formål med en koordinationsgruppe er at koordinere de deltagende kommuners ønsker og behov for videreudvikling og vedligeholdelse af produktet. I samarbejde med leverandøren Magenta er vi i gang med at samle støtte til et større udviklingsprojekt.

I koordinationsgruppen og sekretariatet vil vi gerne have krav og ønsker fra så mange som muligt, så vi vil nedsætte en hurtigtarbejdende gruppe, der henover den kommende måneds tid skal specificere udviklingsprojektet.

Nogle af de ønsker, vi har hørt indtil videre er:

  • et rapportmodul, som giver mulighed for at sende oversigter over 'GDPR-hits' (CPR-numre og andre følsomme data) som er fundet ved scanninger, til den rette organisatoriske enhed og til enkeltpersoner og enhedsledere eller jeres DPO. Med denne funktion bliver det muligt at få reduceret en samlet rapport på måske mange tusinde hits til enkeltrapporter med så få hits, at det bliver et reelt arbejdsredskab for den enkelte og vedkommendes enhed.
  • kobling via støttesystem organisation, AD eller MO, afhængigt af, hvad I benytter som autoritativ kilde til medarbejder- og organisationsdata. OS2datascanner finder og filtrerer metadata på dokumenter og mails, og med integration til organisationsdata kan man målrette rapporter og dermed spare tid i forhold til arbejdet med OS2datascanners output.
  • integration til SBSYS

Sidder du med konkrete ønsker og behov, så send dem til vores Jira projekt på os2datascanner.jira@os2.eu. Eller opret dem direkte i projektet:https://os2web.atlassian.net/projects/WEBSCAN/issues.

VIGTIGT: Der skal input om konkrete behov til, så du har lyst til og mulighed for at deltage i arbejdsgruppen, er du mere end velkommen. Kontakt da OS2-sekretariatet på os2@os2.eu.

Vi sigter efter at nedsætte gruppen ultimo april og afslutte arbejdet omkring 1. juni, sådan at vi kan sende opgaven ud til leverandørerne og få dem til at estimere på de nye funktioner.

 

Vedhæftet er slides fra Magenta som er tidlige input til et eventuelt kommende projekt.

BilagStørrelse
Fil os2datascanner.pptx612.07 KB

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.