Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

sago•fonto® platformen er et nyt OS2-godkendt produkt, der bygger på datarobotter

Ca. læsetid: 2 mins

Pga. en vedtægtsændring på generalforsamlingen 2019 blev det muligt at få OS2-godkendte produkter og løsninger på hjemmesiden, også hvor sådanne er frigivet under en anden open source-licens end MPL 2.0 licensen. ARTOGIS a/s frigav i foråret 2019 en stor del af sago•fonto® platformen som open source, under AGPL-licensen. sago•fonto® platformen blev dermed det første OS2-godkendte produkt under de nye vedtægtsændringer, og overholder i øvrigt niveau 1 i OS2s governance samt OS2s Code of Conduct.

Platformen skaber en visuel, fleksibel og omkostningseffektiv håndtering af alle slags datastrømme, der håndteres ved hjælp af datarobotter. Uanset datakilden – fællesoffentlige dataportaler, de kommunale it-systemer eller IoT-devices etc. – håndteres hele værdikæden fra datafangst over transport, konsolidering, validering og beregninger til lagring og udstilling. Sidstnævnt sker bl.a. via services, så data kan udstilles i eksisterende GIS- eller BI-systemer.

ARTOGIS a/s tilbyder en servicekontrakt på klippekort-basis samt egentlige driftsaftaler og vedligeholdsabonnementer, og dertil også udviklings- og innovationsaktiviteter på open source-basis.

 

Interesseret?

Kontaktperson er Henrik Rask

Læs mere om ARTOGIS a/s

Eller om løsningen

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.