Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Rapport fra OSPO.Zone om mandat fra toppen og kulturændring fra bunden

Ca. læsetid: 3 mins

I slutningen af juni 2022 udgav OpenForum Europe og OSPO Alliance en rapport om OSPOer som et værktøj i offentlige administration på vegne af OSPO.Zone. Skriver du ”OSPO” ud, står der ”Open Source Program Office”. En OSPO ligger centralt i organisationen – privat eller offentlig – og står for strategi, skabelse, brug og implementering open source.

Denne artikel vil fremhæve noget af indholdet fra rapporten, som du også kan læse i fuld udgave.

 

I den offentlige sektor kan OSPOer give større gennemsigtighed, åbenhed og samarbejde i og imellem offentlige myndigheder. Rapportens konklusion er helt præcist, at ”OSPOs are built to give the Government CIO options and real choice.” Også når det kommer til digital suverænitet og de langsigtede planer.

Det er en trend, at offentlige myndighed på alle niveauer tænker mere og mere i strategisk open source. Open source, står der i rapporten, bliver brugt og indkøbt af offentlige myndigheder og er blevet det længe. Men offentlige OSPOer er relativt nyt. EU-kommissionen er gået foran med deres 2020-2023 open source software strategi. Rapporten tilføjer til EU-kommissionens strategipapir, at denne OSPO er et værktøj til en kulturændring i kommissionen. Open source skal helt ned i arbejdskulturen.

 

Fordele ved kulturændringer

En kulturændring er helt centralt i en OSPO svejses ind i organisationen. Open source handler ikke bare om besparelser. Åben software skaber vækst og jobs, gennemsigtighed og tillid, borgerengagement, brug af nyeste teknologi, tiltrækker talent og nye samarbejdsmåder mellem privat og offentlig sektor. Andre fordele ved en OSPO:

  • Sikre legal compliance
  • Udvikle og implementere open source strategier
  • Træne medarbejdere i vejledning og brug af open source
  • Promoverer open source internt i organisationen

Alt dette kræver, at OSPOen har et solidt mandat fra toppen uanset OSPOens form. En OSPO ser typisk forskellig ud fra organisation til organisation. Trods forskelligheder er OSPOer oplagte til at facilitere samarbejder på tværs og dermed også at øge kvalitet af software.

 

Rapporten og OSPO.Zone

Tænketanken OpenForum Europe  og OSPO Alliance – et samarbejde fra juni 2021 mellem OW2, Eclipse Foundation, OpenForum Europe og Foundation for Public Code – har lavet rapporten på vegne af OSPO.Zone, der er en platform til at dele erfaringer og faciliterer udvikling af state-of-the-art open source og OSPOer.

 

Fuld rapport

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.