Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Projektet Fælleskommunale klassifikationer

Ca. læsetid: 2 mins

Fælleskommunale klassifikationer

Herunder ses projektets mål, formål, leverancer og aktiviteter samt projektets organisering.
Yderligere oplysninger kan fåes hos Henrik Bojsen (heboj@syddjurs.dk), som er projektleder.

Læs projektgruppens grundfortælling om klassifikationer og det fælleskommunale her.

Mål, formål, leverancer og aktiviteter

Projektet har målet at etablere et forum/community omkring fælleskommunale klassifikationer og taxonomier.

Formålet er:

  • At synliggøre alle de eksisterende offentlige taxonomier for i sidste ende at skabe større viden/forståelse for værdien i klassifikation og metadata
  • At udvide det tværkommunale samarbejde om klassifikation, også i form af udvikling af små fælles kommunale klassifikationer
  • At give en nemmere adgang til de fælles offentlige/kommunale klassifikationer
  • At sikre en hurtigere og mere ensartet håndtering/udveksling af data ved hjælp af klassifikation og metadata

Projektets primære leverancer er:

  1. En fortegnelse over eksisterende fælleskommunale klassifikationer
  2. En metamodel for klassifikationer

Projektets aktivieteter er afdækning og indsamling (opstart af community) gennem:

  • Afdækning af eksisterende klassifikationer
  • Oprettelse af fortegnelse over klassifikationer og deres lokation
  • Udarbejdelse af metamodel for dokumentation/beskrivelse af klassifikationerne
  • Oprettelse af webadgang til fortegnelsen
  • Afholdelse af 2 workshops med præsentation af projektet, dets resultater og relevante brugsscenarier
  • Indlede en dialog med relevante aktører på klassifikationsområdet (Kombit, Digitaliseringsstyrelsen, KL mv.) med henblik på at understøtte initiativ 8.1 "Gode data og effektiv datadeling" i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020
  • Undersøgelse af mulighederne for etablering af et permanent community/forum med hensyn til ejerskab, governance og økonomi.

 

Organisering

Projektgruppen består af:

  • Leif Lodahl, Ballerup Kommune
  • Brian Jacobsen, Taxon
  • Dorte Ougaard Kristensen, Syddjurs Kommune
  • Henrik Bojsen, Syddjurs Kommune

Projektet har undertitlen "...med fællesoffentligt perspektiv" og har således etableret samarbejdsflader mod KLE-redaktionen og Digitaliseringsstyrelsen. Herfra er følgende tilknyttet projektgruppen som observatører:

  • Joachim Eriksson, KL
  • Sara Bjerre, Digitaliseringsstyrelsen

Projektet er støttet af KLs Rammearkitekturpulje med medfinansiering fra Ballerup -, Stevns -, Favrskov -, Aarhus -, Norddjurs - samt Syddjurs Kommune og med støtteerklæringer fra  Københavns -, Kalundborg - samt Kerteminde Kommune.
Se ansøgning og budget.

Projektejer er Syddjurs Kommmune v. Jon Badstue Pedersen

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.