Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

OS2longread: Nordiske tilgange til open source software (i Sverige, Norge og Finland)

Ca. læsetid: 13 mins

 

OS2s måde at arbejde på er bare en af mange måder at håndtere open source software, og andre lande griber det anderledes an. Derfor har jeg prikket aktører i tre andre Nordiske lande på skulderen og kradset lidt i overfladen for at forstå deres arbejde med open source.

 

Rundt om i Europa arbejder flere organisationer med open source software på forskellige måder og under forskellige politiske vilkår. Der er mange eksempler på det: OpenUK i Storbritannien, Developers Italia i Italien og Barcelona Digital City organiseret af byrådet. Det er også værd at nævne, at nogle europæiske lande har inkorporeret open source software i deres nationale love, fx Italien.

 

 

Uden grænser

Flere projekter går også på tværs af Europa fx Integreat, Consul og FixMyStreet. Fælles for disse projekter er bl.a., at de har fundet et behov hos offentlige myndigheder, som går på tværs af landegrænser. Integreat med oprindelse i Tyskland giver muligheden for at nå flygtninge og indvandre med relevante oplysninger om integration. Consul med oprindelse i Spanien handler om borgerdeltagelse, hvor lokale myndigheder kan oprette meningsmålinger og facilitere borgerbudgetter og debatter. FixMyStreet med oprindelse i Storbritannien (og som vi vender tilbage til) imødegår behovet for, at borgere kan indberette mangler ved veje og gader i deres lokalområde.

 

Tættere på hjem

Jeg har valgt at kigge lidt tættere på hjem og snakket med en open source forening i Sverige og en Finland samt et ministerium i Norge, for selvom hvert land har sin særegne måde at virke på, kan vi måske lære noget af hinanden. Derfor har jeg også brugt OSORs fem fokuspunkter til at skabe og opretholde bæredygtige offentlige open source projekter. De fem punkter er (i ikke-prioriteret rækkefølge):

  1. Løsningens modenhed
  2. Finansiering
  3. Governance
  4. Community vibrancy
  5. Incitamenter til at bruge løsningen i den offentlige sektor.

 

Bæredygtighed i Sambruk

Vi starter tæt med Sambruk i Sverige. Sambruk er en non-for-profit interesseforening, der arbejder for at skabe gode forudsætninger for at kreere god og billig digitalisering for kommunerne i Sverige. I lighed med OS2 har foreningen Sambruk været igennem en professionalisering, hvor den i 2003-2005 var drevet som et netværk og i 2005 blev formet som en forening.

Bæredygtighed og behovsdrevne løsninger er højt på Sambruks dagsorden, hvor de ønsker at øge produktivitet og tilgængelighed, samtidigt med at de skaber løsninger, der er økonomisk tilgængelige for deres offentlige medlemmer. Meget i tråd med OSORs key findings.

Sverige har ikke en reel lovgivning om brug af open source, men de arbejder med en national rammeaftale fra 2010 for indkøb af open source software. Folketinget, det offentlige skolesystem, 20 ‘councils’ og 225 kommuner har underskrevet aftalen.

 

FixaMinGata

En af Sambruks applikationer er FixaMinGata. Netop FixaMinGata fremhæver Britta Sandblom, Verkställande Tjänsteperson ved Sambruk, som deres mest succesfulde case.

Mens alle deltagende kommuner får meddelelser fra appen, kan kommuner, der betaler en forvaltningsafgift, også får et tillæg med administrationsgrænseflade, statistik, support mv. Forvaltningsafgiften kan næsten sammenlignes med det årlige vederlag til OS2s løsninger, hvor kommuner sagtens kan tilgå en løsning uden at støtte den økonomisk, men for at deltage i videreudvikling og vedligehold skal de være med til at finansiere den pågældende løsnings bæredygtighed.

 

Udfordringen i freeriders og finansiering

Da FixaMinGata er del af et internationalt projekt, er Sambruk del af et internationalt community om løsningen ”FixMyStreet”. Mens det er en udfordring at skabe lokal finansiering omkring løsningen, er det en fordel for løsningens internationale videreudvikling, at det er del af et større projekt – som dog skal oversættes til svensk for at være optimalt til brug i Sverige.

Det leder altså over i deres største udfordring: Freeriders. Der er flere, som tager koden direkte fra GitHub, hvilket naturligvis er muligt med open source, men som ikke giver innovationer tilbage eller tilknytter sig Sambruk økonomisk. Britta Sandblom forklarer, at der dermed er en risiko for at nogle produkter vil ”dø”, som hun udtrykker det.

Hvordan går det så med communtity vibrancy i en organisation med flere freeriders? Britta Sandblom skriver til mig, at selvom der er regler for open source og ophavsretten ligger hos Sambruk, er de ikke helt kommet til at diskutere, hvordan de sikrer og nurser et godt open source community.

Dermed klogere på Sambruks metoder, må jeg konkludere, at det ikke er lige til at skabe og vedligeholde et open source community, som ellers er en vital del af at skabe bæredygtige open source projekter. Det kræver en stor indsats, der sigter efter kommuner, som måske ikke har ressourcer eller udviklere til at bidrage med kodeinnovation.

 

Hvor er Norges open source?

Jeg spørger videre uden for Sverige, og nu kommer vi til en interessant case – og en der var lidt op ad bakke for mig. I 2007, vandt hvor det norske projekt Skolelinux prisen The Scandinavian Free Software Award. Samme år blev der åbnet et open source center i Dammen, sydvest for Oslo, hvis formål var at øge kompetencer inden for gratis software for det private og offentlige marked. Stadig samme år, anbefalede Norges ministerium for it, at regeringen brugte open standarder som ODT og PDF fremfor Microsofts alternativer.

I 2010 kunne Gijs Hillenius fra OSOR rapportere, at mere end 60% af norske offentlige myndigheder brugte open source i en eller anden grad i forhold til 34% fem år tidligere. Dette er tal, som det ikke lykkedes mig at finde opdateringer på.

Så hvad er status med open source specifikt? Det offentlig finansieret, uafhængige netværk Friprog har været open source center i perioden 2008-2014, hvor de samlede open source applikationer på deres hjemmeside. Jeg ville gerne kontakte dem med spørgsmål, men da deres seneste nyhed er fra 2016, havde jeg ikke store forventninger for at få et svar. Det har jeg heller ikke fået endnu.

Derimod fik jeg svar på min henvendelse til Det Kongelige Kommunal- og Moderniseringsdepartment, hvor svaret kom fra afdelingen for it- og forvaltningspolitik. Avdelingsdirektør Katarina de Brisis og Utredningsleder Line Richardsen skrev til mig, at der gennem flere år har været stor opmærksomhed om brugen af open source software i Norge, men at der ikke findes en national politik på området.

 

Intet svar fra NUUG

Line Richardsen og Katarina de Brisis henviste mig til to interesseorganisationer i forbindelse med open source området: NUUG og EFN. Af dem kontaktede jeg NUUG (Norwegian Unix User Group placeret i Oslo), som er: ”en ikke-kommersiell forening for bedrifter og privatpersoner som arbeider for utbredelse av UNIX-liknende systemer, fri programvare og åpne standarder i Norge.” Desværre har jeg heller ikke fået svar fra dem. Særligt ærgerligt, fordi NUUG står for det norske ”FixMyStreet”, der her hedder FiksGataMi.

Uden en national politik på området og aktive open source organisationer kunne det virke op ad bakke af bygge open source communities til den offentlige sektor i Norge. Eller måske er offentlige myndigheder blevet så gode til at genanvende data, viden og software, at der ikke er brug for netværk og foreninger. Jeg fandt ikke noget svar i min søgen og blev kun rigere på spørgsmål.

Det lykkes mig ikke at finde en rapport om Norge i OSORs policy knowledge center. Til gengæld fandt jeg Norge i OSORs Specific Resources, hvor netop Skolelinux, NUUG og Friprog er repræsentanter for Norge.

Vil man grave lidt dybere, popper der alligevel endnu en case op. Norge er det af et Nordisk netværk omkring open source geodata software, som Danmark også deltager i med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i front. Open source er altså ikke glemt – og hvis du har information, som jeg ikke har fundet i min søgen, hører jeg meget gerne fra dig.

 

Initiativer i Finland

Lad os arbejde os videre. I Linus Thorwalds’ fødeland, Finland, er der en stærk anbefaling, om at den offentlige sektor skal bruge open source, hvis muligt. Det fortæller Timo Väliharji, direktør for et center for open source software, COSS. I 2009 anbefalede regeringens Advisory Board for Public Administration Information Management (JUHTA) brugen af open source software. Ti år senere, i 2019, blev brugen af open source software for offentlige myndigheder promoveret af Finansministeriet. Regeringen gik endda så langt som at sætte det som krav, at offentlige myndigheder skal vælge åbne brugergrænseflader, når de indkøber nye offentlige it-systemer. Derfor er der også flere Open Source initiativer i Finland.

 

Coronasituationen sætter gang i OSS

"There is also a very strong tendency to form alliances between municipalities to build IT-systems with open source to lower the possibility to vendor locks in daycare administration systems and school administration”, skriver Timo Väliharji i sin mail til mig. Det betyder, at flere i den offentlige sektor beder COSS om hjælp til processen i open source. Han nævner også Coronasituationen som en accelerator for open source: Det er simpelthen mere omkostningseffektivt for kommunerne. Det er en trend, han også ser i resten af Europa.

Communities omkring open source bevægelsen i Finland tager fart i disse dage. Timo Väliharji har arbejdet i COSS siden 2004. 2020 er det første år, hvor der er så stor en efterspørgsel efter open source software. Med kun 3 ansatte i COSS, der også laver lobbyarbejde, er der mangel på ressourcer. Det er en udfordring for COSS, som det ser ud nu.

COSS sørger for governance for deres open source projekter. Samtidigt sørger de også for at holde deres community på tæerne. De passer på deres communties ved bl.a. at arrangere konferencer, virke som støttefunktion og lave kodeklubber. Et stort fokus på community vibrancy hos COSS i Finland.

 

Det kan vi lære

Skal jeg opsummere, så har vi tre forholdsvist forskellige måder at håndtere open source og dets udbredelse. Og hvad kan vi så lære at de andre?

  • Open source communities kræver, at der rækkes en hånd ud til medlemmerne, også for at undgå freeriders.
  • Open source interesseorganisationer har også den udfordring, at de skal begrunde deres behov for medlemskaber og finansiering rigtig godt. Ellers er det nemt bare at tage og bruge koden. Og det er selvfølgelig helt gratis.
  • Open source kan godt blomstre, selvom lovgivningen ikke dikterer det.
  • Essentielle elementer i succes for open source software er en kritisk masse af community udviklere, brugere og leverandører (services, hosting, træning mv.)
  • Når vi undgår leverandørafhængighed, er der større mulighed for at vælge imellem de bedste muligheder for offentlige myndigheder.

Det lægger sig op ad OSORs fem fokuspunkter for open source communities og organisationer. Open source bygges bedst på en solid kerne af superbrugere (eller arbejdsgrupper), som lytter til behov fra de andre brugere, på sammenhold i communities, på solid finansiering og ved at være tilgængelig it.

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.