Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

OS2longread: Hvad kan åbenhed egentligt give jer og er det alt for fanatisk?

Ca. læsetid: 15 mins

Åbne initiativer kan være godt for både medarbejdere, borgere, pengepungen og kvaliteten, men hvordan og hvad betyder åbenhed? Her ser jeg, med hjælp fra Laura Erdem fra Open Source virksomheden Red Hat og Peter Leth fra OpenDenmark, på åbenhedsbegrebet i åbent indhold, på kvalitet og gennemsigtighed. Kort sagt: hvad kan åbenhed gøre for dig og din offentlige myndighed.

Du skal være mere en velkommen til at skrive en kommentar under artiklen. Jeg hører meget gerne fra dig.

 

Indhold

Finanskrisen til i dag

Lad os konkretisere åben viden

Sikkerhed: Er det frit og åbent for de forkerte?

Høj kvalitet i den kollektive intelligens

Medindflydelse og tillid igennem åbne initiativer

Åben by for din, min og vores skyld

Besparelser med open source software

Pragmatisk eller utopisk?

Vil du vide mere om nogle af de åbne initiativer?

 

 

Vi skruer tiden tilbage. Helt præcis til året for finanskrisen, til 2008. For de lidt over ti år siden skrev Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om open source software (OSS) i det offentlige Danmark. I deres pjece stod bl.a., at open source skaber værdi og innovation i den offentlige sektor. Der stod: ”Anvendelse af open source-software kan på de rigtige områder understøtte yderligere digital udvikling, innovation og kvalitet samtidigt med, at konkurrencen styrkes”. Det var minister Helge Sanders ord.

Fast forward til 2019. Det er 21 år siden, at termen ”open source” kom til at betyde, hvad den gør i dag og at Open Source Initiative blev grundlagt. Men i år, 2019, har en ny forening set dagens lys, OpenDenmark. I maj 2019 havde de deres stiftende generalforsamling.

OpenDenmark er en paraplyorganisation for åbent indhold. Et kig på bestyrelsen afslører, at flere af medlemmerne også er aktive i andre lignende organisationer, bl.a. Creative Commons og OS2. Det er interessant, fordi der her kommer en organisation, som viser, at åben viden stadig er relevant at tale om.

Jeg har spurgt formanden for OpenDenmark, Peter Leth, hvorfor det er nødvendigt med en organisation som OpenDenmark. Han fortæller mig, at organisationen har et ønske om at få en holistisk og bred tilgang til åbent indhold. Fordi det er vigtigt, selv hvis ikke alle er opmærksom på vigtigheden. Peter forklarer mig, at med åbne licenser kan alle samarbejde bedre og producere mere viden. Det er centralt for OpenDenmark at sætte åben viden og åbent indhold ind i praksis og skabe værktøjer til at være medborger. Derfor har de syv indsatsområder, som de arbejder med. De syv er (1) medborgerskab, (2) uddannelse, (3) foreninger, (4) institutioner, (5) politik, (6) erhverv og (7) open. 

 

Lad os konkretisere åben viden

Men hvad er åbenhed så egentlig for en størrelse? Åbenhed, når man slår op i Den Danske Betydningsordbog, er det, der ikke er låst, spærret inde eller skjuler noget. Det er det, der er i fuld offentlighed, som alle har adgang til at deltage i og som er lydhør overfor nye forslag.

Blev det mere klart for dig, hvad åbne initiativer står for? Nej, vel.

For det er en bred definition. Og for at komme tættere på hvad åbenhed er i de åbne initiativer som open data, open source og creative commons, har jeg fundet en anden definition frem. Det er fra OpenDefinition.org og giver en mere præcis definition af Åben Viden – som netop er en paraply for bevægelserne open data, open source og creative commons. Her er den lettere forkortede udgave i 11 punkter:

1. Hele værket skal gøres tilgængeligt og billigt i en form, som er let at ændre i.

2. Licensen må ikke hindre nogen (heller ikke ophavsmanden) i at sælge eller give værket væk.

3. Licensen skal tillade ændringer og afledte værker.

4. Værket skal være teknologi-neutral.

5. Det er i orden, hvis der står i licensen, at en betingelse for genbrug og omfordeling er, at alle der har bidraget samt ophavsmanden bliver akkrediteret.

6. Det er i orden, hvis licensen kræver, at en betingelse for at dele værket i en anden form er, at det nye værk bliver anden udgave eller får nyt navn.

7. Licensen må ikke indeholde diskriminering imod personer eller grupper

8. Licensen må ikke forhindre nogen i at gøre brug af værket i et specifikt virkefelt.

9. De rettigheder, der er inkluderet i licensen, skal være gældende for alle dem, som værket bliver distribueret til.

10. Licensen behøver ikke være specifik for en pakke af værker.

11. Licensen må ikke hæmme distributionen af andre værker

Punkterne handler altså om tilgang, omfordeling, genbrug, fravær af teknologiske begrænsninger, akkreditering og integritet. De handler om ingen diskrimination mod personer eller virkefelter og distribution af licensen og andre værker. Du kan læse den fulde udgave på OpenDefinition.org.

 

Sikkerhed: Er det frit og åbent for de forkerte?

Når det nu er frit og åbent, så er det vel også frit og åbent for de forkerte typer?

Måske er sikkerhed en bekymring for dig, når det kommer til åbne initiativer? Måske ikke. Alligevel har jeg igen haft fat på formand Peter Leth fra OpenDenmark. Peter fortæller mig, at der ikke er grund til yderligere bekymring ved f.eks. open source, for det er lige så sikkert som proprietære software. For typerne med onde intentioner kommer ind, hvis de vil. Dette ligger i tråd med Open Source initiative. På deres FAQ-side står, at ja, open source er også åbent for uønskede typer.

Men giver det grund til bekymring? Jeg har også snakket med Laura Erdem fra Red Hat om sikkerhed. Den internationale virksomhed Red Hat skriver på deres hjemmeside, at ”We’re the world’s leading provider of enterprise open source solutions”. Så hun har nok noget at sige. Til mit spørgsmål om sikkerhed svarer Laura: ”Alt slags software (åbent eller lukket) indeholder potentielle sikkerhedstrusler, men det er en udbredt misforståelse, at Open Source-software er mindre sikkert end proprietær teknologi. Det modsatte er faktisk sandt.” Laura forklarer den påstand med en idé, der er opkaldet efter Linus Thorvals, skaberen af Linux. For Linus’ Lov siger, at: "given enough eyeballs, all bugs are shallow". Eller, som Laura oversætter, ”statistisk anskuet; jo flere beta-testere og udviklere, der har adgang til at kigge i software-koden, jo større er sandsynligheden for, at en fejl bliver fundet og jo større er sandsynligheden for, at en person finder på en triviel løsning”.

Tilbage til Peter Leth, formanden for OpenDenmark. Peter siger, at en meget større bekymring er det at bruge en proprietær leverandør, for så man låser sig fast i forhold til hvilke ændringer, der økonomisk kan lade sig gøre. Peter giver mig eksempler på store software systemer, hvor andres opfindsomhed og kreativitet ikke kan komme på banen på grund af leverandørafhængighed. Peter mener altså, at sårbarheden skal findes i effekten af proprietær software i forhold til open source software, som bygger på åbne standarder.

 

Høj kvalitet i den kollektive intelligens

Åbne initiativers åbenhed gør, at der er flere til at finde fejlene og hive dem frem i lyset, som Laura Erdem nævnte ovenfor. For åbenhed er ikke at skjule, men at vise frem (jf. ordbogens definition). Den slags peer-review tolerance højner kvaliteten og modenhed i de relevante data eller it-løsningen. Et grundelement i open source initiativer er overbevisningen om, at et fællesskab har en stærk kollektiv intelligens.

En primitiv sammenligning er den til en kageopskrift. Du bager en kage. Den er lækker, og det er du ikke ene om at synes, så du deler opskriften med din kageglade ven. Din kageglade ven kigger på opskriften, afprøver den og finder ud af at lidt vanilje vil gøre kagen endnu bedre. Han/hun rapporter tilbage til dig, og nu kan du lave din kage endnu bedre. Han/hun modificerer altså ikke i din kage, men laver sin egen og deler gode forslag med dig. På den måde er der høj kvalitet at hente i den kollektive intelligens. Og open source tror på, at to hjerner tænker bedre end én.

Et andet eksempel kan være TED-talks videoer. De er udgivet på en creative commons licens og oversat til alverdens sprog. Alle kan være med til at oversætte. Nye oversættelser sendes til en erfaren frivillig, der laver peer-review på arbejdet. På den måde er det åbent for alle, der har kompetencerne og lysten til at deltage og samtidigt bliver der lavet kvalitetstjek i et samarbejde.

 

Medindflydelse og tillid igennem åbne initiativer

Det har en betydning for arbejdsklimaet og borgerdemokratiet, når du bruger åben viden. For det er en måde at skabe tillid og gennemsigtighed i relationen myndighed/borger og chef/medarbejder.

Det er, når du bruger åben innovation og får alle til at give et bidrag (selv i det små). Det er, når du bruger åbne data og lader virksomheder og borgere kigge med i offentlige data. Og det er, når du bruger open source og lader alle kigge med i kildekoden. Så skaber du en gennemsigtighed, der dyrker tilliden til din myndighed.

Her vil jeg gerne citere Gert Tinggaard Svenden, som har skrevet en af Aarhus Universitets bøger i serien Tænkepauser. Bogen handler om tillid. Her skriver han: ”Kontrol er godt, men tillid er billigere”. Og her berør vi ingen gang de varme fluffy følelser af medindflydelse og inklusion i en gruppe. For åbne initiativer er ikke bare godt for kvaliteten af jeres software/data/tekst. Det er også godt for jeres arbejdsmiljø. Og i sidste ende til glæde og gavn for borgerne.

Her vil jeg også gerne fremhæve åbne data: Åbne data er offentligt tilgængelige data, som f.eks. kan bruges i Smart City øjemed. Det er gennemsigtighed til glæde for borgeren.

 

Åben by for din, min og vores skyld

En by, der er bedre at bo i, - en Smart City - er et resultat af åbne data og offentlig-privat samarbejde. Der er ikke noget elitært i de åbne initiativer. Tværtimod kan åbne data bruges af alle. Og det kan åbne vores øjne for nye naturoplevelser eller redesigne byplanlægning. Initiativer bygget på åbne data adresserer behovene hos den store offentlighed, og på den måde hvordan private aktører kan betjene den store offentlighed. Altså borgeren. Altså dig og mig.

Det kan være adgang til informationer om din grund, hvortil vi fjerner regnvandet eller ruten til Voldum. Men det kunne også være andre åbne initiativer som offentlige tilgængelige computere med open source styresystem.

 

Besparelser med open source software

Kvalitet, sikkerhed og gennemsigtighed, ja, men hvad med økonomien? Som eksempel vil jeg fremhæve, at åbne løsninger i OS2s open source regi faktisk er billigere end closed source.

Åben viden tillader eksterne idéer og ekstern support i forhold til funding og implementering. Et eksempel er et projekt, hvor en arbejdsgruppes idéer bliver giver til en leverandør, der også er åben for løbende tilpasninger sidenhen, og hvor gildet er finansieret ved crowdfunding kommunerne imellem. Kollektiv intelligens og fælles finansiering bygger det op og holder det ved lige. Et samarbejde fra start til slut.

I OS2 har flere løsninger en tilslutningsafgift og et vederlag. Medlemmerne betaler udelukkende til medlemsskab, udvikling og vedligehold af den løsning, som de bruger. Hele fællesskabet er medlemsbaseret – og det bliver it-løsningerne billigere af. Ikke gratis, men billigere.

Men hvorfor kan open source være billigere og hvordan kan det være god business for udviklingshusene? Jeg har spurgt Laura Erdem fra Red Hat igen. Ikke fordi Red Hat er OS2-leverandør, men fordi de er et stort og internationalt udviklingshus.

Laura Erdem Fra Red Hat er klar i mælet: ”Da selve kildekoden er Open Source og ingen altså ejer de immaterielle rettigheder, er udgiften begrænset til de services man tilvælger – altså i Red Hats tilfælde support, certificeringer, life-cycle-management m.m. Altså; ingen omfattende initielle omkostninger til anskaffelse af licenser eller lign.”

 

Pragmatisk eller utopisk?

Det lyder jo alt sammen meget dejligt, men er det for godt til at være sandt? Efter at open source blev skabt af Eric Raymond sidst i 1990erne, har bevægelsen mast sig ind i hele Europas offentlige sektor. Bl.a. med brug af OpenOffice og Linux.

Så nej. Det er ikke for godt til at være sandt. Det er meget mere end ønsketænkning. Det er hverdag på offentlige kontorer rundt om i Europa. Her er et par eksempler fra Belgien og Tyskland.

Og der er sjældent krav om at være lige så fanatisk som 1980ernes Free Source Software bevægelse (https://www.prosa.dk/artikel/vi-ofrer-vores-frihed-paa-bekvemmelighedens-alter/). I stedet kan I være pragmatiske. Tag der hvor det giver mening for jer.

Åbne initiativer byder velkommen til rummelighed og gennemsigtighed. Så ja, vær pragmatisk, ikke fanatisk, og tag for jer af godterne – og husk at dele.

 

Vil du vide mere om nogle af de åbne initiativer?

Creative CommonsOpen DataOpen Source.

Brug Joinup Licensing Assistant til at finde denne rette licens.

Og lige til slut - OS2 foretrækker licenserne MPL og CC-BY-SA.

 

-----

Foto af Philipp Berndt på Unsplash.com

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.