Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

OS2longread: Derfor skal du have en smart by

Ca. læsetid: 14 mins

 

Hvad er egentligt så smart ved Smart Cities? Det har jeg sat mig for at grave lidt i. Jeg kan på forhånd afsløre, at det handler effektivitet og bæredygtighed i alle sine facetter, men ej at forglemme mennesker. Og hvordan er det så forbundet til åbenhed og åben viden? Dét må du læse dig til her.

Denne gang har jeg talt med smart city ekspert Martin Brynskov, chef for innovation-teknologi-kreativitet (ITK) i Aarhus Kommune Bo Fristed, Birgitte Kjærgaard fra Open Data DK og Rasmus Frey fra OS2-fællesskabet.

Du skal være mere end velkommen til at skrive en kommentar i bunden af siden. Jeg vil meget gerne høre fra dig.

 

Indhold:

En smart by?

Processen mod den smarte by

Open source + open data + open innovation = Smart City

Åben kildekode er bare en del af den smarte by

Åben innovation, lokal kreativitet

Åbne data er grundlaget for den åbne og smarte by

Kommuner er komplekse størrelser og det giver udfordringer

Fire gode råd til smart cities

I gang med smart city strategien

 

 

Smart City. Det er byen, der er integreret i et net af Internet of Things (IoT). Et netværk, hvor objekter er forbundet via internettet. Med IoT kan din mobil kommunikere med din kaffemaskine via internettet. Sådan kan de opsamle data, der kan gøre din hverdag nemmere.

Smart city er der, hvor data bliver opsamlet for at effektivisere og spare på ressourcerne og forbedre glæden ved at bo i byen. Eller med andre ord: “A smart city is a place where the traditional networks and services are made more efficient with the use of digital and telecommunication technologies, for the benefit of its inhabitants and businesses.” Det er Europa Kommissionens ord.

De smarte byer bruger digitale teknologier til at løse konkrete udfordringer som f.eks. tilpasning til klimaforandringer (temperaturstigning og mere regn), øget urbanisering (bare spørg FN) og ændring i demografien (flere ældre og børn i Danmark). For bare at nævne et par stykker.

 

Processen mod den smarte by

Hvordan det adresseres, findes der ikke én endegyldig løsning på. Der findes lige så mange forskellige smart city tiltag, som der findes smarte byer. Uden en endegyldig løsning føler jeg mig forholdsvis sikker, når jeg kalder ’smart city’ en proces mod den bæredygtige, effektive by, der er god at leve i.

Det giver Martin Brynskov, ekspert i Smart Cities og formand for netværket Open & Agile Smart Cities, mig ret i. I sit arbejde ser Martin på, hvad han kalder ’Smart Cities and Communities’. På den vis inkluderer han mindre byer og samfund, som – på samme måde som megabyer – lever i den digitale tidsalder. Han fortæller mig over telefonen, at digitaliseringen er samfundsomvæltende. Den ændrer vores kultur, vores relation til hinanden, vores institutioner samt vores produktionsmåder. For mens det digitale er globalt, har hvert samfund sin egen kulturelle, historiske og politiske kontekst.

Martin forklarer, at den smarte by er, hvor det lokale og det globale har fundet den bedst mulige balance. ”De gode løsninger er dem, der kan ramme de lokale forvaltninger og politikerne for at give bedst service til borgerne. Og gøre det bedst og billigst og sikrest med de globale, digitale ressourcer”, siger Martin. Omstillingen til smart city og det digitale er netop, hvad Martin arbejder med. Det er en proces, han mener, at vi står midt i lige nu.

 

Open source + open data + open innovation = Smart City

Bo Fristed, chef for ITK (Innovation, Teknologi, Kreativitet) i Aarhus Kommune (samt bestyrelsesformand i Open Data DK og bestyrelsesmedlem i OS2), udtalte i CityPulse Annual Report 2014, at: ”open source + open data + open innovation = Smart City”. Det er et statement, han står ved i dag. Så længe sikkerheden er i top og personfølsomme data er lukkede, så skal alt andet ifølge Bo være åbent.

Ben Snaith og Renate Samson fra Open Data Institute i Storbritannien skrev i juli i år om Open City konceptet. Open City handler om at have netop åben kildekode, åben innovation og åbne data, men også open government, open infrastructure og open standards. Kort sagt en åbenhedskultur. Deres påstand er, at smart cities er årtier ud i fremtiden, men at åbne byer kan være lige om hjørnet. Hvis vi vil det.

Med det vil jeg tage dig med videre til en del af den åbne kultur. Til dét, der er en forudsætning for den smarte by. Til det, Bo taler om: Åben kildekolde, åben innovation og åbne data.

 

Åben kildekode er bare en del af den smarte by

Vi starter med åben kildekode. Open source er teknologi med åben kildekode. Det gør det muligt for alle at bidrage til at styrke soft- eller hardware – men typisk er det software. Open source indbyder til gennemsigtighed, åbenhed og medindflydelse. Det er teknologier, der inddrager. Det gør byens indbyggere i stand til at påvirke deres by og forme den efter deres behov.

Rasmus Frey, sekretariatschef i OS2, siger: ”Smart city og open source hænger tæt sammen. At skabe den smarte by kræver i høj grad innovation og samarbejde. Open Source understøtter begge dele.” Ifølge Rasmus er det derfor, at rigtigt mange løsninger til den smarte by er baseret på open source teknologier og åbne data.

 

Åben innovation, lokal kreativitet

Når byen udvikler sig, kan det gøres ved at bruge open innovation. Med åben innovation får alle involverede deltagere/borgere/medarbejdere mulighed for at påvirke udfaldet af en beslutning. Det, de kan gøre, er f.eks. at komme med idéer til mulige løsninger. I åben innovation, som i open source, tænker flere hjerner bedre end én. Det gælder også i den smarte by.

Åben innovation er en måde at styrke den lokale kreativitet. Og mindst lige så vigtigt: At skabe medejerskab over byudviklingen igennem borgerinddragelse. Der har vi potentialet til at den smarte by, kan blive byen, der er god at leve i. Det kan være med sensorer i offentlige skraldespandene, der fortæller, når skraldespanden skal tømmes. Eller lyskryds, der ved brug af kameraer og bevægelsessensorer, bliver sikre for alle typer af trafikanter. Og der leder os videre til data. Helt præcist de åbne data.

 

Åbne data er grundlaget for den åbne og smarte by

Åbne data er helt centralt for udviklingen af den smarte by, for den smarte by er datadrevet. Åbne data er data, der frit kan bruges, genbruges og videreformidles af andre end producenten. I den smarte by er der brug for data fra virksomhederne og hele den offentlige sektor (kommunerne, regionerne, uddannelsesinstitutioner og stat). Derfor kan man på hjemmesiden for netværket Open & Agile Smart Cities komme direkte ind på flere af byerne open data portal, inklusive Aarhus, Aalborg, København og Vejle. Alle de fire danske byer i netværket.

Men det er ikke altid lige til at få data gjort åbne. Projektleder på Open Data DK, Birgitte Kjærgaard, forklarer, at der er flere elementer i den udfordring. Et aspekt kunne være spørgsmålet om behov. De offentlige myndigheder kender ikke altid databehovet hos potentielle aftagere af deres data. Det gør det svært at ramme netop de rigtige behov og vide hvilke data skal udstilles. Birgitte siger også: ”Det er en hønen og ægget problematik. Når der er usikkerhed, om hvorvidt åbne data giver værdi, når man som myndighed udstiller dem, så kommer der heller ikke data ud til at skabe de gode eksempler, som igen vil kunne få flere til at udstille.” Birgitte fortæller, at det kræver prioritering fra ledelsesniveau at skabe en åben data kultur.

Åbne data skaber transparens, der er en grundsten i at opretholde tillid til den offentlige sektor. Samtidigt bliver byens indbyggeres data ”taget hjem” med udstillingen af åbne data. Man kan sige, at byens indbyggere får deres data igen. Når private aktører bruger dem, omskabes den åbne data til servicefunktioner, der gør byen bedre at leve i.

 

Kommuner er komplekse størrelser og det giver udfordringer

Den helt store udfordring ved at etablere smart cities er kompleksiteten i danske kommuner, hvor der leveres over 900 forskellige services (tallet er fra Tyskland, men smart city ekspert Martin Brynskov estimerer cirka det samme for Danmark). Martin Brynskov fortæller, at for 5 år siden var rigtig mange af systemerne i kommunerne (f.eks. spolerne i vejen) lukkede systemer. Men de får i stigende grad brug for at åbnes og spille sammen med andre systemer. For det bliver ineffektivt at lade være. Det er ikke et tekniske problem at få systemerne til at spille sammen, for det er muligt allerede, men der skal selvfølgelig tages højde for sikkerhed og kompleksitet, siger Martin.

Det er en balancegang. For hvordan digitaliserer vi uden at ødelægge alt det gode, vi har i Danmark og tilliden til det offentlige? Det er ikke længere nok, at noget skal være effektivt, men det skal også være systemer, der kan overholde f.eks. det dataetiske aspekt af digitaliseringen. Det er en udfordring ved smart cities, som det står nu.

 

Fire gode råd til smart cities

Til trods for udfordringen er smart cities fremtid. Ja, og nutiden. Men al begyndelse er svært. Derfor har Martin Brynskovs fire råd til kommuner, der vil i gang med omstillingen til smart city teknologier.

  1. Stil krav under udbud: Hvis kommunerne vil have leverandøruafhængighed, så skal de selv på banen. De skal stille minimumskrav ved it-indkøb. ”Det offentlige har en mere fremtrædende rolle til at bestemme, hvad der skal på banen”, siger Martin, der foreslår et modulært system af digitale teknologier.
  2. Netværk: Det er nødvendigt at deltage i netværk. Det kan være for at finde inspiration og skabe samarbejder. Det skal helst være netværk, der går på tværs af sektorer og både på lokalt og nationalt plan. Blandt de vigtige netværk er Dansk Smart City Netværk og Smart City Cluster Denmark.
  3. Efteruddannelse: Alle – ledere og medarbejdere – skal have efteruddannelse med fokus på at kunne omsætte smart city viden til handling. Implementering er essentielt for forandring.
  4. Indkøbsstrategier: De udbudsansvarlige skal være med i smart city processen, som skal følge internationale standarder for databehandling og -udveksling. Martin siger, at en dansk rammearkitektur for IoT og Smart Cities er på vej.

 

I gang med smart city strategien

I dag bor 55% af verdens indbyggere i byer. I 2050 estimerer FN, at det tal er 68%. Selvom om Danmark ikke lige står for at få en megacity med over 10 millioner mennesker inden 2050, så er smart city teknologier stadig relevante.

Med urbaniseringen kommer en masse udfordringer med affald, luftforurening og trafik. Her kommer den smarte by og dens teknologier ind i billedet med effektiviseringsmuligheder. Men smart city teknologier er ikke kun begrænset til store byer, og her bliver det særligt interessant i Danmark. Martin Brynskovs begreb ’Smart City and Communities’ dækker netop over, at det digitale påvirker os alle og ændrer vores kultur og institutioner. Digitaliseringen er en transformerende kraft. Den rammer os alle, uanset om vi bor i megacities eller ej.

At det er smart, betyder ikke digital teknologi for teknologiens skyld. Det betyder det, der gør det smartere, behageligere og mere effektivt for dig og alle andre byens indbyggere (hvem vil ikke gerne undgå at køre rundt for at finde parkeringspladser f.eks.?). På den måde er den smarte by en proces mod det bedre, men også mod den uundgåelige digitale omstilling. Det er derfor, du skal i gang med din smart city strategi.

Smart cities lever og ånder på et fundament af åbne viden. Åbne data er et grundvilkår for at private og offentlige aktører kan effektivisere, give indbyggerne mere indsigt og gøre deres by endnu bedre at bo i.

Og så er det bare at sætte i gang med smart city strategien.

 

 

------

Foto af Antony Xia på Unsplash.com

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.