Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

OS2kravmotor Sprint 1 afsluttet

Sprint 1 er afsluttet og godkendt. Det får betydning både for leverandørerne og kommunernes indkøbere, som vil opleve store forbedringer.

Den 8. februar satte styregruppen for OS2kravmotor første sprint igang med syv stories. Det er nu afsluttet og godkendt. Leverandørerne vil opleve to forbedringer med muligheden for at tilgå deres egne besvarelser efter tidsfristens udløb samt en forbedret listevisning af krav.

Kommunens indkøber har fået mulighed for at ændre i kravprioriteten (option, mindstekrav etc.), ligesom det nu er muligt at tilføje bilag til krav for at uddybe og anskueliggøre de korte kravtekster overfor leverandørerne.

Finansiering

Fire af sprintets stories er finansieret i fællesskab af projektets udviklingsbudget. De øvrige 3 er finansieret af Syddjurs, og to af disse sikrer, at autoritativt data fra KITOS kan bruges i OS2kravmotor, og at data fra en markedsafsøgning kan tilgå supporten og driften ved implementering.

Den sidste har skabt links på forsiden af os2kravmotor.dk fra JIRA, hvor dialogen mellem Koordinationsgruppen/Kravredaktionen og leverandøren om udviklingsopgaver foregår.

Fællesskabet er vigtigt

Der er 17 kommuner tilsluttet kravmotor. Fællesskabet er afgørende for at udviklingen kan finansieres, så kravmotoren kan blive endnu bedre for både indkøberne i kommunerne samt leverandørerne. I fase 0 2018 gik de 12 sjællandske kommuner under Digitaliseringsforeningen og 3K-samarbejde med Syddjurs, Norddjurs og Favrskov kommune sammen og finansierede story 37 med titlen: ”Tværkommunale ’klubber’ der deler krav og indkøb”. Dette skabte en ny funktionalitet, hvor kommunale digitaliseringssamarbejder nu kunne dele krav og dialogproces, gældende både for permanente samarbejde og tidsbegrænsede samarbejder omkring fælles udbud etc.

Videreudvikling

Koordinationsgruppen/Kravredaktionen modtager gerne input om ønsker til ny funktionalitet på os2@os2.eu. Dette er med mulighed for, at ophavskommunen til ideen involveres i en nærmere konkretisering og uddybning via Skypemøder sammen med leverandøren og redaktionen, inden der evt. laves en indstilling til Styregruppen om nyudvikling.

Kravredaktionen har fået udarbejdet JIRA-stories til yderligere udvikling i Fase 2 2018 (Story 33 & 42), men Styregruppen tager først endelig stilling til dette senere, forventeligt efter sommerferien.