Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

OS2kitos sekretariatet flytter

Ca. læsetid: 1 minut

Brian har opsagt sin stilling i Roskilde Kommune, da han har fået nyt job i Skatteministeriet, og stopper dermed i OS2kitos Sekretariatet med udgangen af august.

Roskilde Kommune har travlt med mange opgaver, og Roskilde har derfor været i dialog med nogle andre kommuner om de vil overtage varetagelsen af OS2kitos Sekretariatet. Jens Kjellerup i Ballerup Kommune har slået til, og det er aftalt at Ballerup overtager sekretariatet med start den 8. august 2016 (med glidende overgang frem til 1. september).

Det nye KITOS sekretariat i Ballerup er allerede i fuld gang med at etablere sig og lave videnoverdragelse med Brian indtil han stopper. Samira er startet som Lines barselsvikar den 8. august i sekretariatet og der er fortsat afsat to årsværk til at løfte sekretariatets opgaver.

Ballerups digitaliseringsafdeling har stærke ressourcer, som sekretariatet kan trække på under etableringsfasen. Når sekretariatet er faldet på plads i Ballerup Kommune vender de tilbage med status om den nye organisering, information om leverancer af version 2.0 og med information om kommende aktiviteter.

Ballerup glæder sig rigtig meget til at videreføre arbejdet med OS2kitos projektet, så vi også fremover kan realisere flere af projektets mange potentialer.

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.

Andre indlæg