Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

OS2iot: Klar til release til nytår

Ca. læsetid: 4 mins

Udviklingen af OS2iot version 1.0 er netop afsluttet, men hvad kan løsningen, som er interessant for dig, når OS2iot bliver frigivet til nytår efter testforløbet?

 

Med version 1.0 kan du:

  • Håndtere dine IoT enheder ét sted
  • Få et samlet overblik over dine IoT enheder på tværs af netværksteknologier
  • Lave bulk import af IoT enheder 
  • Oprette applikationer på tværs af organisationer
  • Genbruge dekodningsfunktioner og –scripts på tværs af organisationer
  • Dele gateways og data fra IoT enheder på tværs af organisationer
  • Og meget mere

 

Beskedfordeler og administrativt IoT værktøj

OS2iot er en beskedfordeler med "indbygget tolk”. Data, der sendes fra sensorerne til IoT-platforme via f.eks. netværkene Sigfox og LoRaWAN, skal opsamles og oversættes til sprog, som mennesker kan forstå. Dette understøtter OS2iot på tværs af netværkstyper, hvilket også bidrager til et forbedret overblik over kommunens IoT datakilder.

 

Opret en applikation

En applikation er en gruppering af enheder i OS2iot. En gruppering kunne være en samling af sensorer placeret på en cykelsti eller i jorden ved træer, der skal vandes, når de tørster. Før applikationer giver mening, skal du oprette enhederne i OS2iot. Her har målet været at gøre oprettelsen af sensorer på tværs af netværk så generisk som muligt. Dette er lykkedes ved, at man under oprettelsen af en sensor kan vælge mellem LoRa, Sigfox eller Generisk HTTP, der blandt andet dækker over NB-IoT –  markere hvor den er geografisk placeret og holde øje med dens aktivitet.

 

Hvordan kommer jeg i gang

Version 1.0 kan efter frigivelsen hentes ned fra OS2s Github konto. Men OS2-sekretariatet planlægger at afholde et informationsmøde for interesserede kommuner og leverandører i ultimo januar om implementeringen af OS2iot.

Open source – selvfølgelig

Får du fingrene i OS2iot, er det ligesom alle andre OS2-produkter på en open source licens. Det betyder, at den frit tilgængelig på GitHub og at den bliver underlagt OS2s governancemodel og givet et modenhedsniveau. Fortsat støtte omkring OS2iot vil sikre løbende vedligehold, sikkerhedsopdateringer samt en løbende proces i forhold til videndeling og udvikling.

 

Du kan høre endnu mere om OS2iot ved at skrive til OS2-sekretariatet på os2@os2.eu

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.