Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

OS2iot: IoT er grundlaget for den smarte by

Ca. læsetid: 3 mins

Vil du understøtte udviklingen af din egen Smart City, så brug OS2iot. Det er en it-løsning, der samler alle netværksserveres data i en platform. Du kommer med i et fællesskab sammen med 20 andre offentlige myndigheder.

 

Smart Cities er byer, der er gode at leve i og hvor IoT er et vigtigt værktøj til at hjælpe på vej. Offentlige myndigheder kan bruge IoT-sensorer i arbejdet med at transformere byer til Smart Cities.

Sensorer, der opsamler data, kan igennem en oversigtsplatform give indsigt i byen. Det kan være at overvåge jordfugtigheden, så det er tydeligt, hvornår planter skal vandes. Det kunne også være at tælle cyklister for at undersøge om, der er behov for f.eks. bredere cykelstier eller periodisk mindre lysstyrke i gadelamperne.

 

OS2iot og Smart Cities

Open source løsningen OS2iot gør det lettere at transformere byen om til en Smart City. Den samler forskellige transmissionstyper i én platform uanset transmissionstypen. Det kunne være Sigfox, LoRaWAN, NB-IoT eller WiFi/3/4/5G. OS2iot kan altså opsamle flere slags standarder for long- og short-range signaler.

Sensordata fra IoT enhederne bliver føst brugbare, når de har været igennem en analyseproces. Analyserede data er centralt for at monitorere eller skabe direkte menneskelig eller teknologisk handling. Alt imens den konkrete dataindsamling fra IoT-enheder foregår uden menneskelig indblanding.

 

Version 1.0 er i hus

OS2iot havde sin endelig deadline for version 1.0 den 23. december 2020 og det er derefter overgået til en implementerings- og driftsperiode under OS2-fællesskabets juridiske ejerskab og governance. Efter udviklingen af 1.0 er der nedsat nye arbejdsgrupper, der skal føre produktet videre i udvikling.

Der er på nuværende tidspunkt 20 offentlige myndigheder, der har sagt, at de vil deltage i og bruge OS2iot. Aarhus Kommune er i gang med første implementeringsfase understøttet af leverandøren KMD. En række sjællandske kommuner er også i gang med implementering hjulpet godt på vej af leverandøren Iterator IT.

 

OS2iot Flowchart

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.