Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

OS2consul & OS2agora: To løsninger der sparker værdi i borgerdemokratiet

Ca. læsetid: 3 mins

Borgerdemokratiet giver en stemme til borgerne i din kommune og to OS2-projekter kan hjælpe jer, både med borgerbudgetter og meningsmålinger samt med de lovpligtige høringer.

Hvordan mindsker vi afstanden mellem borgerne og de folkevalgte i kommunerne og giver borgerne en tydeligere røst? Borgerdemokratiet kan vise vejen. Borgermøder, som de er i dag, giver en pejling af, hvordan politikerne skal prioritere økonomisk.

 

Repræsentative borgermøder?

Men ikke alle segmenter er repræsenteret til et fysisk borgermøde. Derimod kan digitale platforme inkludere flere og give plads til nye idéer eller til at datasikre høringsoptællinger. Og når borgerne involveres, kommer nye idéer frem i lyset. Det kan være ønsker eller kommentarer til lokalplaner, der ellers ikke (nødvendigvis) havde set dagens lys. Fx prioriteringer af en anlægsplan; et eksempel fra Aarhus Kommune.

 

Politiske beslutninger der kan flyve

Uden tilgængeligt borgerdemokrati kan politiske beslutninger flyve over hovedet på borgerne. Ikke fordi borgerne er dumme, men fordi de ikke bliver spurgt. Det er derfor borgerbudgetter og borgerforslag samt de lovpligtige høringer eksisterer og er nødvendige.

 

Projekter til sunde borgerdemokratier

I OS2 har vi to løsninger, der adresserer et sundt borgerdemokrati. OS2consul er ”en tidlige indsats”, som faciliterer debatter, meningsmålinger, borgerforslag og borgerbudgetter. OS2agora er ”en senere indsats”, for den er en digital løsning til politiske høringer, der kan afgrænses til fx nabohøringer og den efterfølgende proces med at samle forskellige kilder og borgerkommentarer. Et arbejde som ellers skulle gøres manuelt.

 

Tilpasset til en dansk kommunal verden

OS2consul er baseret på et internationalt projekt, men er oversat til dansk og sat op til NemID. Her kan borgerne fx komme med forslag til politikerne og stemme om deres foretrukne idé eller idéer. OS2agora er en portal, der også er sat op med NemID og som hæver datasikkerheden i hele høringsprocessen, så cpr-numre, navne og eventuel sygdomshistorik skjules. Derfor kan de også bruges sammen. Eller såmænd hvert for sig.

 

Spændende for dig?

Er det interessant for dig og din kommune, så kontakt Michel Fruergaard Masana eller Jens Kjellerup for at høre mere om OS2agora og/eller Frederik Ingvardt Pedersen for at høre mere om OS2consul. OS2-sekretariatet står klar, hvis du er interesseret i at deltage i et eller begge projekter. Find også et finansieringsnotat til OS2agora på siden for projektet.

 

-----

Photo by João Marcelo Martins on Unsplash

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.