Samarbejde, deling og digital udvikling i det offentlige.

Ord-til-tegn databaser hjælper med til at få et inkluderende samfund

Tegnet kvinder fra NZSL og SignDict
Ca. læsetid: 6 mins

Tegnsprog har egen grammatik, som kan ligge langt fra det talte og skrevne sprog. Ord-til-tegn databaser inkluderer hørehæmmede og hjælper alle der ønsker at lære tegnsprog, f.eks. forældre til døve børn. Det er nødvendigt, at databaserne er open source og støttet af offentlige aktører.

 

Ord-til-tegn bøger hjælper personer, der er døve eller hørehæmmede med at forbinde skrevne ord med tegnsprog. Tegnsprog er et hundred procent visuelt sprog med egen grammatik. Derfor er det ikke givet, at døve børn kan tilgå skrevet sprog på samme måde som hørende børn.

Når tegnsprog er blevet certificeret som nationalt sprog på lige fod med det talte og skrevne sprog bliver der åbent for at kunne skabe et inkluderende samfund. Tegnsprogsdatabaser er del af at åbne. I Nww Zealand er der 25.000 personer i New Zealand, der bruger tegnsprog, men kun cirka 5.000 døve personer. F.eks. hørende forældre til hørehæmmede børn bruger tegnsprog sammen med dem.

Tegnsprog er ikke universelt, og der en myriade af forskellige lokale og nationale sprog . I en sammenligning mellem et engelsk (fra New Zealand) og tysk tegn bliver det helt klart at der er forskellige: Det engelske ord for kvinde (woman) er til venstre i illustrationen øverst i artiklen og det tyske (frau) er til højre.

I 2006 blev tegnsprog anerkendt i New Zealand på samme vilkår som maori og engelsk. I Tyskland blev tegnsprog nationalt sprog i 2002. For de resterende europæiske lande anbefalede Brussels deklaration fra 2010, at landene bør anerkende deres nationale tegnsprog på lige fod som de(t) nationale talte og skrevne sprog.

 

Open source ordbørger

Ligesom man kan købe et online kursus i et talt sprog, er der også proprietær hjemmeside-/app-løsninger, for at lære tegnsprog. Men der findes også open source tegnsprogsdatabaser online, der kan virke som ord-til-tegn bøger. Det er særligt vigtigt, fordi sprog er flydende.

To open source ord-til-tegn databaser er New Zealand Sign Language Dictionary (NZSL) og det tyske SignDict. Både NZSL og SignDict har copyleft licens på softwaredelen og creative commons licensen CC-BY-NC-SA på videoer og andet indhold.

 

Alle er velkommen

Certain signs are known to be used more by one generation than another, in which case the entry will indicate ‘older’ or ‘younger’ use

Det står på NZSLs hjemmeside. Derfor er det fordel at have det på en åben licens, hvor flere kan bidrage. Indholdet i begge databaser er på CC BY-NC-SA licens, som gør det muligt som enkelt person at bidrage og dele med samme licens.

Begge projekter har rødder i offentlige partnerskaber. En støtte, der kick-startede projekt SignDict, er Bundesministerium für Bildung und Forschung (Forbundsministeriet for uddannelse og forskning). NZWL er partner med en universitetsafdeling, som også er den juridiske kodeejer, nemlig Deaf Studies Research, Victoria University Wellington, New Zealand. Og som SignDicts hjemmeside siger ubly:

”Everyone is invited to join in. 5508 signs have been added by awesome users.”

 

Lokale og online databaser

Softwaredelen af NZSL har en GNU Generel Public Licens v3.0 og SignDict har en MPL 2.0 licens.

Det, at NZSL og SignDict er open source, giver alle interesserede en mulighed for at deltage i at forbedre hjemmesiden (NZSL & Signdict), appen (NZSL), APIet (SignDict) eller dokumentationen samt selve databasen

Selve ord-til-tegn databasen af NZWL indeholder mere end 4.500 tegn og tilhørende billeder eller videoer. Ordbogen har også grammatik, f.eks. hvordan tegn bruges i sætninger.

NZSL har opdelt tegnene i over 50 kategorier, mens tyske SignDict stiller dem frem alfabetisk. Hvis de rigtige ord ikke findes i SignDict, kan man bede om det eller selv bidrage med videoer. For manden bag SignDict er det vigtigt, at alle kan deltage i projektet. Han skriver på SignDicts hjemmeside:

“The goal is to create the first interactive sign language dictionary in which everyone can participate without the need for technical knowledge.”

Også på NZSL er det muligt at deltage i NZSL databasen, f.eks. med direkte anmodninger om nye tegn.

 

 

 

Tag med videre

  • Ord-til-tegn databaser skal tilpasses det lokale sprog. Det er ikke universelt,
  • Fordi sprog er flydende, er det en fordel at have det på en åben licens, hvor flere kan bidrage,
  • Open source licenser giver mulighed for f.eks. at udvikle apps til en specifik database.

 

 

Læs flere artikler som denne på OSOR

 

-------------------

Illustration: New Zealand Sign Language Dictionary & SignDict

Publiceret i gruppen

Dette er et blogindlæg

Vi har mange eksterne skribenter tilknyttet der skriver blogindlæg, som OS2 publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger som kan udtrykkes indenfor OS2s retningslinjer og code of conduct er velkomne, kontakt os gerne hvis du har noget på hjertet.